Coteaux Bourguignons AOC/AOP
Bordeaux · Frankrig Kilder: Bourgogne-wines.com, Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Bordeaux.
| 25 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 95 | 94 | 95 | 95 | 92 | 96 | 97 | 96 | 94 | 97 | 97 | 94 | 87 | 91 | 90 | 97 | 96 | 92 | 87 | 90 | 97 |
Resumé
Côteaux Bourguignons blev indført i 2012 for hvide, rosé- og rødvine fra hele Bourgogne og Beaujolais. Appellationen erstattede Bourgogne Grand Ordinaire.
Hvidvinene må laves på Chardonnay, Aligoté, Melon, Pinot Blanc og Pinot Gris. Rosévinene kan laves på Gamay, Pinot Noir, César og Pinot Gris samt mindre mængder hvide druer. Rødvinene laves på Pinot Noir, Gamay og eventuelt César. Andre druer må højst udgøre 10 procent.
I en smagning
Stilen spænder bredt, fordi appellationen dækker hele Bourgogne og Beaujolais. Hvide vine er ofte tørre, friske og citrusprægede, rosévine saftige og lette, mens de røde kan være frugtige og bløde på Gamay eller mere strukturerede på Pinot Noir. Kig især efter druen, oprindelsen og producentens valg, når vinen skal placeres i glasset.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Aligoté | Vigtig | Skarp, citronfrisk og mineralsk hvidvin til tidlig drikning. | 2 af 5 |
| Chardonnay | Vigtig | Let, æblefrisk hvidvin fra hele Bourgogne uden markant fadpræg. | 2 af 5 |
| Pinot Blanc | Vigtig | Blød, neutral hvidvin med æble og mild syre. | 2 af 5 |
| Gamay | Mindre | Saftig hindbærfrugt og lav tannin i de brede røde blandinger. | 1 af 5 |
| Pinot Gris | Mindre | Historisk tilladt sort, der giver lidt fylde til hvidvinene. | 1 af 5 |
| Pinot Noir | Mindre | I Coteaux Bourguignons AOC/AOP giver Pinot Noir lys kirsebærfrugt, frisk syre og blød tannin. | 1 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet er overvejende kontinentalt, men varierer meget fra det køligere nordlige Bourgogne til det varmere Beaujolais. Højde og eksponering påvirker modningen, mens frost, hagl og årgang har betydning for syre, alkohol og frugtens modenhed.
Jordbund og voksesteder
Appellationen dækker mange forskellige voksesteder. Kalk, mergel og ler i Bourgogne kan give friskhed og struktur, mens granit, sand og småsten i Beaujolais kan give mere aromatisk frugt. Derfor skal vinens drue og oprindelse altid læses sammen med appellationsnavnet.
Typiske druesorter
Rødvinene bygger især på Pinot Noir og Gamay; César kan bruges i Yonne. Hvidvin laves på Chardonnay, Aligoté, Melon de Bourgogne og Pinot Blanc. Rosé kan være på Gamay, Pinot Noir eller Pinot Gris.
Typiske produktionsmetoder
Appellationen dækker stille, tørre rød-, hvid- og rosévine. Hvidvine mærket Nouveau eller Primeur frigives tidligt efter høsten; rosé kan også sælges under betegnelsen Clairet.
Vinstile
Côteaux Bourguignons spænder fra lette, frugtige Gamay-vine til mere struktureret Pinot Noir, tørre hvide vine og saftig rosé/Clairet. Den store nord-syd-udstrækning gør druens navn og oprindelse vigtige pejlemærker.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Regional appellation fra Yonne til det sydlige Bourgogne og Rhône; Bourgogne i det østlige Frankrig. Målepunkt (Bordeaux): Merignac, 44,83 grader nord (bred regional reference). |
| Højde over havet | Appellationen dækker mange højder fra Yonne til Rhône. Målepunkt (Bordeaux): Merignac, 47 m over havet (bred regional reference). |
| Topografi/hælding | Meget varieret fra Yonne og Côte d'Or til Saône-et-Loire og Rhône |
| Klimatype | Kontinentalt til tempereret klima med varme somre, kølige vintre og tydelige årgangsforskelle. Forårsfrost og hagl kan påvirke udbytte og modenhed. Regional type: Tempereret maritimt; Winkler-zone: Region II (bred regional reference). |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | 17,7 grader C i vækstsæsonen ved Merignac (bred regional reference). |
| Diurnal range | Temperaturforskellen mellem dag og nat er størst på højere og åbent eksponerede skråninger og hjælper med at bevare syren. |
| Nedbørsfordeling | Nedbør gennem året med risiko for regn, frost og hagl tæt på blomstring og høst; årgangen har derfor stor betydning. Målt nedbør: 944 mm i vækstsæsonen; september 84 mm i høstmåneden ved Merignac (bred regional reference). |
| Solskinstimer | Syd-, sydøst- og østvendte skråninger får den bedste eksponering, mens højde og åbne voksesteder kan forsinke modningen. Årligt solskinstal: ~2.050 - 2.100 t/år (bred regional reference). |
| Jordtype(r) | Kridt omkring Joigny, kalk og mergel i centrale Bourgogne samt granit i syd; de fleste marker ligger på kalk- og mergeljord |
Overordnede regioner
Bordeaux
Resumé
Bordeaux er kendt for sine mange vindistrikter og utallige slotte, châteaux. Hvert slot har normalt én ejer og producerer ofte kun én eller to vine, hvilket gør området lettere at overskue end Bourgogne.
Druesammensætningen varierer mellem distrikterne og er oprindeligt valgt efter klima og jordbund. Traditionelt taler man om venstrebredden, hvor Cabernet Sauvignon dominerer, og højrebredden, hvor Merlot spiller hovedrollen, men Bordeaux kan mere præcist opdeles i tre naturlige zoner omkring Garonne/Gironde og Dordogne.
Området dækker cirka 110.000 ha og strækker sig 105 km fra nord til syd og 130 km fra øst til vest. Det giver store klimatiske, geografiske og geologiske forskelle og en produktion i alle pris- og kvalitetsniveauer.
I en smagning
Rød Bordeaux er ofte en blanding: Cabernet Sauvignon giver især solbær, fast tannin og struktur på venstre bred, mens Merlot typisk giver mere blødhed, moden blommefrugt og rundere tekstur på højre bred. Tørre hvidvine kan være citrusfriske og urteprægede; de søde vine fra Sauternes og Barsac får koncentreret frugt og honningpræg fra ædelråd. Årgang og producent kan flytte balancen markant.
Vigtige druer i regionen