Bordeaux

Resumé

Bordeaux Rouge dækker cirka 35.000 ha. Udbyttet må højst være 55 hl/ha, og vinen skal have mindst 10 procent alkohol. Tilladte druer er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Carmenère, Côt/Malbec, Merlot og Petit Verdot.

I en smagning

Bordeaux Rouge spænder fra saftig, blød Merlot-frugt til mere struktureret Cabernet Sauvignon med solbær og fastere tannin. Blendens sammensætning følger voksested og producent; kig efter frugtmodenhed, syre og tannin for at forstå stilen.

Resumé

Bordeaux Supérieur Rouge dækker cirka 12.363 ha. Udbyttet må højst være 50 hl/ha, og vinen skal have mindst 10,5 procent alkohol. Druesorterne er de samme som for Bordeaux Rouge.

Mange af vinene er slotsaftappede og giver ofte god valuta for pengene.

I en smagning

Bordeaux Supérieur Rouge følger samme brede blendtradition som Bordeaux Rouge, men de strengere udbytte- og modenhedskrav sigter mod mere koncentration. Forvent rød eller mørk frugt, syre og tydeligere struktur; Cabernet og Merlot flytter balancen efter voksested.

Resumé

Côteaux Bourguignons blev indført i 2012 for hvide, rosé- og rødvine fra hele Bourgogne og Beaujolais. Appellationen erstattede Bourgogne Grand Ordinaire.

Hvidvinene må laves på Chardonnay, Aligoté, Melon, Pinot Blanc og Pinot Gris. Rosévinene kan laves på Gamay, Pinot Noir, César og Pinot Gris samt mindre mængder hvide druer. Rødvinene laves på Pinot Noir, Gamay og eventuelt César. Andre druer må højst udgøre 10 procent.

I en smagning

Stilen spænder bredt, fordi appellationen dækker hele Bourgogne og Beaujolais. Hvide vine er ofte tørre, friske og citrusprægede, rosévine saftige og lette, mens de røde kan være frugtige og bløde på Gamay eller mere strukturerede på Pinot Noir. Kig især efter druen, oprindelsen og producentens valg, når vinen skal placeres i glasset.

Resumé

Crémant de Bordeaux erstattede Bordeaux Mousseux i 1990. Vinene fremstilles efter méthode traditionnelle i Bordeaux og skal have mindst ni måneders andengæring på flaske.

I en smagning

Crémant de Bordeaux har fine, vedvarende bobler og kan vise nødder, mild honning og blomster eller græs fra Sémillon. Den præcise stil varierer mellem producenter, fordi appellationen dækker et stort område og mange Bordeaux-druer.

Resumé

Entre-deux-Mers betyder mellem to vande og betegner trekantsplateauet mellem Garonne og Dordogne. Selve Entre-deux-Mers AOC gælder tørre hvidvine; søde vine fra Cadillac, Loupiac og Sainte-Croix-du-Mont hører til særskilte nærliggende appellationer.

Området omkring plateauet rummer også rød- og rosévine under andre appellationer, men Entre-deux-Mers-navnet forbindes især med friske, aromatiske hvidvine på Sauvignon Blanc.

I en smagning

Entre-deux-Mers AOC er tør, frisk og aromatisk med Sauvignon Blanc-præg. De søde, honning- og botrytisprægede vine fra Cadillac eller Loupiac er separate stilarter og skal ikke forveksles med selve Entre-deux-Mers-vinen.

Resumé

Graves regnes som et af Bordeaux' ældste vinområder. Navnet kommer fra graves, småsten af silicium blandet med ler mod nord og sand mod syd.

Distriktet ligger syd for Médoc og er cirka 50 km langt. De bedste marker ligger på høje eller skråninger med grusjord. Graves var med i den officielle klassifikation fra 1953 og 1959, hvor Château Haut-Brion også er klassificeret som 1er Grand Cru i 1855.

Tørre hvide Graves-vine produceres på cirka 749 ha på Sauvignon Blanc og Sémillon. De er ofte fyldige, harmoniske og delikate med akacie, grapefrugt, passionsfrugt og bivoks.

Graves Supérieures er søde hvidvine på Sauvignon Blanc og Sémillon fra cirka 153 ha. Typiske noter er pomerans, fersken, nektarin, mango og bivoks.

Røde Graves-vine produceres på cirka 2.528 ha og sammenlignes ofte med Médoc. De laves på Cabernet Sauvignon og Merlot og er ofte kraftige og ranke i ungdommen, men udvikler med alder aroma og harmoni.

I en smagning

Graves laver både røde blends på Cabernet Sauvignon og Merlot og tørre hvidvine på Sauvignon Blanc og Sémillon. De røde er ofte elegante med rød og mørk frugt, jord og tobak; de hvide er aromatiske og teksturerede med citrus, hvid fersken og røget mineralitet.

Resumé

Barsac ligger mellem Sauternes og Cérons i det sydlige Graves og dækker cirka 390 ha. Området har sin egen appellation, men vinene må også sælges som Sauternes.

I en smagning

Barsac-vine er søde botrytis-vine med god friskhed, aroma og balance. De er ofte lidt mindre likøragtige og mere umiddelbare end Sauternes, men stadig koncentrerede og komplekse. Sémillon giver velour og dybde, mens Sauvignon Blanc bidrager med syre og struktur.

Resumé

Pessac-Léognan ligger i det nordlige Graves umiddelbart syd og sydvest for Bordeaux. Appellationen blev oprettet i 1987 og dækker både rødvine og tørre hvidvine.

De dybe graves-jorde og nærheden til Garonne giver god dræning og vandreserver. Rødvinene laves især på Cabernet Sauvignon og Merlot, mens hvidvinene laves på Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle. Château Haut-Brion, Carbonnieux, Bouscaut og Olivier ligger her.

I en smagning

Rød Pessac-Léognan er Cabernet-domineret med struktur, mørk frugt og en særlig røget, jordet tone fra de gamle grusjorde. De tørre hvidvine på Sauvignon Blanc og Sémillon er aromatiske og rige, med potentiale til at udvikle toast, honning og kompleksitet i mange år.

Resumé

Sauternes producerer søde botrytis-vine i kommunerne Preignac, Bommes, Sauternes og Fargues. Barsac må også bruge Sauternes-appellationen.

Appellationen dækker cirka 1.900 ha inklusive Barsac og producerer især på Sémillon, Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle. Sémillon giver velour og kompleksitet, mens Sauvignon giver syre og struktur.

De bedste vine er likøragtige, fede, aromatiske og lagringsværdige i 20-50 år eller mere. Kendte slotte er Château d'Yquem, Suduiraut, Rieussec og La Tour Blanche.

I en smagning

Forvent intens sødme balanceret af frisk syre, med abrikos, fersken, honning, safran og marmelade. Med lang lagring kommer nødder, karamel og mere oxidative toner. Botrytis giver koncentration uden at vinen blot føles sød og tung.

Resumé

På venstrebredden af Garonne, som længere mod Atlanterhavet kaldes Gironde, ligger Médoc og Haut-Médoc nord for Bordeaux. Her findes Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe samt mange slotte fra 1855-klassifikationen.

Médoc-vinene er kraftige, strukturerede og lagringsværdige. Cabernet Sauvignon dominerer, mens Merlot giver rundhed og finesse.

Sydøst for Bordeaux ligger Graves og Pessac-Léognan. Graves er kendt for grusjord og producerer både rødvine og nogle af Bordeaux' bedste tørre hvidvine. Sauternes ligger i det sydlige Graves og er berømt for søde botrytis-vine.

I en smagning

Venstre breds rødvine er ofte Cabernet Sauvignon-dominerede med solbær, cedertræ, fast tannin og lagringspotentiale. Grusprægede Médoc-vine er strukturerede, mens Graves og Pessac-Léognan også giver tørre hvidvine. Sauternes skiller sig ud med søde, botrytiserede vine.

Resumé

Médoc-halvøen blev først for alvor taget i brug til vindyrkning omkring år 1600, efter at hollandske specialister havde drænet sumpene og skovene langs Gironde var blevet ryddet.

Médoc ligger nord for Saint-Seurin, mens Haut-Médoc ligger sydpå og længere op ad floden. Det milde klima og grusbankerne over leret giver lange vækstsæsoner og langsom modning.

Haut-Médoc dækker cirka 4.320 ha med omkring 300 producenter, mens det nordlige Médoc dækker cirka 5.560 ha med cirka 440 producenter.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Resumé

Listrac-Médoc ligger på et plateau inde i Haut-Médoc, nord for Moulis, og kaldes ofte Médoc-taget, fordi det er områdets højest beliggende kommunedistrikt, omkring 43 meter.

Appellationen dækker cirka 787 ha. Cabernet Sauvignon trives på graves, mens Merlot giver rundhed og frugt på kalkholdige jorde. Vinene er i dag mere delikate og tilgængelige end tidligere.

I en smagning

Listrac er ofte fast og tanninrig som ung med mørk frugt, cedertræ, tobak og jordede toner. Den større Merlot-andel blødgør Cabernet Sauvignon, men de bedste vine belønner typisk otte til femten års lagring.

Resumé

Margaux er det sydligste af Haut-Médocs store kommunedistrikter. Appellationen dækker cirka 1.530 ha i Margaux, Cantenac, Soussans, Labarde og Arsac.

De mange typer graves og den gode dræning giver lange, dybe rødder. Cabernet Sauvignon dominerer sammen med Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Vinene er kendt for finesse, race, blødhed og lagringspotentiale.

I en smagning

Forvent violer, roser, kirsebær og cassis med silkebløde tanniner. Margaux handler mere om finesse, parfume og luftighed end om rå kraft, men de bedste vine kan lagre i årtier.

Resumé

Médoc-halvøen blev først for alvor taget i brug til vindyrkning omkring år 1600, efter at hollandske specialister havde drænet sumpene og skovene langs Gironde var blevet ryddet.

Médoc ligger nord for Saint-Seurin, mens Haut-Médoc ligger sydpå og længere op ad floden. Det milde klima og grusbankerne over leret giver lange vækstsæsoner og langsom modning.

Haut-Médoc dækker cirka 4.320 ha med omkring 300 producenter, mens det nordlige Médoc dækker cirka 5.560 ha med cirka 440 producenter.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Resumé

Pauillac ligger mellem Saint-Julien og Saint-Estèphe og dækker cirka 1.213 ha. Området har 54 producenter, heraf 18 Crus Classés, inklusive tre af de fire klassificerede 1er Crus.

Vinene er kraftige, tanninrige og strukturerede med Cabernet Sauvignon som hoveddrue. De udvikler ofte solbær, lakrids, cedertræ, tobak og vanilje.

I en smagning

Forvent mørk solbær, cedertræ, tobak og grafit med kraftig, men raffineret tannin. Pauillac er ofte lukket som ung og kræver typisk mindst ti års lagring for at vise sin fulde kompleksitet.

Resumé

Saint-Estèphe ligger tæt ved Girondes udløb og har mere lerholdig jord end distrikterne længere sydpå. Vinene er mørke, kraftige, krydrede og tanninholdige, men udvikler med alder blødhed og finesse.

Appellationen dækker cirka 1.229 ha. Cabernet Sauvignon udgør cirka 49 procent af beplantningen og Merlot cirka 43 procent. Her ligger slotte som Cos d'Estournel, Montrose, Calon Ségur, Lafon-Rochet og Cos Labory.

I en smagning

Forvent mørk frugt, krydderi, høj syre og fast, gribende tannin fra den lerholdige jord. Saint-Estèphe er kraftfuld og kræver ofte ti år eller mere, før strukturen bliver harmonisk.

Resumé

Saint-Julien ligger syd for Pauillac og dækker cirka 910 ha. Den ensartede grusjord med kalk og ler giver god dræning og fremragende dyrkningsforhold.

Distriktet har 11 Grand Crus Classés. Vinene er aromatiske, saftige og delikate, men stilen varierer efter vinmarkernes afstand til floden og deres placering i kommunen.

I en smagning

Forvent cassis, solbær, blomme, blomster og fine tanniner. Saint-Julien ligger stilistisk mellem Pauillacs kraft og Margauxs elegance med en særlig balance og pålidelig lagringsevne.

Resumé

Højre bred er vinområdet øst for Gironde og Dordogne omkring Libourne. Det omfatter blandt andet Saint-Émilion, Pomerol, Fronsac og deres satellitappellationer. Merlot dominerer mange rødvine, ofte sammen med Cabernet Franc; Blaye er blot én af flere appellationer.

I en smagning

Højrebreds-Bordeaux er ofte rundere og mere Merlot-præget end venstrebreds-Cabernet. Forvent blomme, sort kirsebær og blødere tanniner; de bedste vine fra Saint-Émilion og Pomerol kan stadig være dybe, komplekse og langlivede.

Resumé

Lalande-de-Pomerol ligger nord for Pomerol og dækker cirka 1.150 ha. Merlot dominerer sammen med Cabernet Franc og lidt Cabernet Sauvignon og Malbec.

De bedste vine kan minde om Pomerol, men er generelt lettere og hurtigere modnende og udgør et prisvenligt alternativ.

I en smagning

Lalande-de-Pomerol giver blød, fløjlsagtig Merlot med blomme, brombær og jordede toner. Vinene er ofte mere tilgængelige og mindre koncentrerede end Pomerol, men ler-grusmarker i Néac kan give et rigere, Pomerol-lignende udtryk.

Resumé

Libournais har ingen egen appellation, men omfatter historisk og geografisk Fronsac, Pomerol og Saint-Émilion. Området har mange små og mellemstore producenter, hvilket giver store kvalitetsforskelle.

Merlot dominerer ofte med en mindre andel Cabernet Sauvignon eller Cabernet Franc.

Fronsac og Canon Fronsac AOC/AOP: Fronsac ligger nordvest for Libourne og har en lang vintradition. Fronsac dækker syv kommuner og cirka 800 ha, mens Canon Fronsac dækker Fronsac og Saint-Michel-de-Fronsac med cirka 250 ha.

Vinene er hovedsageligt lavet på Merlot, suppleret med Cabernet Franc, Malbec og Cabernet Sauvignon. De er kraftige, krydrede og strukturerede og kan lagres fem til ti år.

Pomerol AOC/AOP: Pomerol ligger nordøst for Libourne på terrasser over floden Isle og dækker cirka 800 ha. Merlot udgør cirka 80 procent, Cabernet Franc 15 procent og Cabernet Sauvignon cirka 5 procent.

Jordbunden varierer mellem ler, graves, sand, grus og jernholdige lag. Vinene er kendt for at kombinere frugt, fylde, finesse og kompleksitet. Château Pétrus, La Conseillante, Vieux Château Certan og Le Pin er blandt de berømte ejendomme.

Saint-Émilion AOC/AOP og Saint-Émilion Grand Cru: Saint-Émilion ligger på Dordognes højre bred og omfatter ni kommuner omkring middelalderbyen Saint-Émilion. Saint-Émilion og Saint-Émilion Grand Cru dækker cirka 5.450 ha og omkring 700 producenter.

Kalksten, ler, sand og aflejringer giver gode forhold for Merlot, som dominerer. Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Malbec bidrager med struktur. Den seneste klassifikation af Grands Crus Classés stammer fra 2022.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Resumé

Fronsac ligger på højrebredden i Bordeaux ved Dordogne-floden. Appellationen er kendt for Merlot-baserede rødvine med struktur og mørk frugt.

I en smagning

Forvent mørk frugt, blomme, krydderi og fast, men moden tannin. Vinen er ofte mere struktureret end en enkel Bordeaux Rouge.

Resumé

Pomerol ligger på Bordeaux' højre bred nordøst for Libourne. Det lille område er berømt for koncentrerede og elegante rødvine, især på Merlot.

I en smagning

Forvent moden blomme, brombær, chokolade og trøffel med blød, fløjlsagtig tekstur. Den jernholdige lerjord, crasse de fer, giver mineralitet bag frugten, og de bedste vine kan lagre i tyve år eller mere.

Resumé

Saint-Émilion ligger på Bordeaux' højre bred omkring den historiske landsby Saint-Émilion. Området producerer elegante rødvine med Merlot og Cabernet Franc.

I en smagning

Vinene har ofte blomme, kirsebær, mørke bær, krydderi og en rund mundfølelse. Cabernet Franc kan give urter, friskhed og fine tanniner.