Madeira
Portugal
Madeira
Den vulkanske ø Madeira, hvor den berømte hedvin af samme navn kommer fra, ligger i Atlanterhavet cirka 600 km vest for den nordafrikanske kyst. I det 15. århundrede kom øen under portugisisk herredømme, og den blev i 1479 hjemsted for den berømte italienske sømand og opdagelsesrejsende Christoffer Columbus.
Det var ikke ualmindeligt, at især engelske skibe på vej til kolonierne i Nordamerika eller Vestindien gjorde ophold på Madeira for at proviantere af øens allerede berømte Madeira-vine. Det er ikke helt tilfældigt, at Benjamin Franklin og Thomas Jefferson, som begge var store Madeira-kendere, skålede med Madeira, da de skulle underskrive uafhængighedserklæringen.
Selv om øen er bjergrig og klippeagtig, er Madeira meget frugtbar, da de øverste lag af jordbunden består af smuldret vulkansk lava, ler, grus og spagnum fra de mange træer, som dækkede øen i tidligere tider. Vinmarkerne, som ofte er anlagt på terrasser, dyrkes helt op i en højde af 660 meter, og forskellige druesorter anvendes. Madeira-vine kan gå fra knastørre til meget søde typer.
Madeira er i lighed med for eksempel portvin en hedvin med cirka 18-19 procent alkohol, som laves af en almindelig vin, der er tilsat brandy. Man standser gæringen ved at tilsætte brandy, når en passende mængde sukker er blevet omdannet til alkohol i vinen.
De tørreste vine laves ofte på druerne Sercial eller Tinta Negra (Mole), som er dyrket på høje, kølige skråninger, syd- men især nordkysten, og som giver lyse, meget rene vine med god tannin. Her lader man vinene nærmest gære ud, til der ikke er mere sukker tilbage.
Druesorten Tinta Negra (Mole) er stadig øens mest anvendte drue, cirka 80 procent, og bruges til flere typer Madeira, dog primært til Rainwater, en halvtør Madeira-type, som er meget lys i farven og har en meget blød stil i smagen.
De sødeste Madeira-vine laves på Bual eller Malmsey-druer (Malvasia), som er tilsat brandy for at bevare deres frugtsødme og aroma. De to druer trives bedst på de lave, varmere vinmarker omkring Câmara de Lobos ved sydkysten, men også på de laveste terrasser på nordkysten, for eksempel São Jorge.
Bual og Malmsey er bløde og rundere, men har samtidig en god struktur og en lang eftersmag. Især Malmsey har en god tannin, som giver et godt modningspotentiale.
Et afgørende stadium for Madeira er opvarmningen, estufagem, efter gæringen og tilsætningen af brandy. Mens den før i tiden foregik ved, at vinen, aftappet på fade, blev sejlet til tropiske områder og tilbage til øen for derefter at blive modnet på loftrum, som blev opvarmet af solen, bruger man i dag specielle beholdere, estufas, eller lokaler, canteiro-systemet, som er opvarmede til den rigtige temperatur.
Temperaturen er cirka 45-55 °C i tre måneder. Til de bedste Madeira-vine bruger man dog ofte stadig metoden med fadene på loftrum og en modning på fade, som kan strække sig fra 5 til 100 år.