Sådan vurderer du en vin
Et smageskema hjælper dig med at vurdere vin systematisk og sætte ord på det, du ser, dufter og smager. Her kan du vælge mellem forskellige skemaer, blandt andet et skema baseret på WSET Level 3, og bruge det digitalt eller printe det til brug under en smagning.
Arbejd dig gennem vinens udseende, aroma, smag, struktur, balance, kompleksitet og længde. Til sidst kan du vurdere vinens samlede kvalitet, udviklingspotentiale, serveringstemperatur og hvilke retter den passer til. Skemaet er et værktøj til at træne din smagning og gøre dine observationer mere præcise, uanset om du er nybegynder eller erfaren.
WSET er valgt som standard.
Valg til print af smageskema
Disse valg bruges kun, når du klikker på knappen "Print smageskema".
Parker (100 point fordelt på 4 sektioner)
Parker (100 point fordelt på 4 sektioner)
| Udseende | |
|---|---|
| Klarhed, farve og intensitet - er vinen klar, dyb, lys eller oxideret? | |
| Noter |
|
| Sektionsscore |
0-5 point |
| Duft | |
|---|---|
| Renhed, intensitet og kompleksitet - er der fejl? Kan du skelne frugt, fad og krydderier? | |
| Noter |
|
| Duft-aromaer |
|
| Sektionsscore |
0-15 point |
| Smag | |
|---|---|
| Syre, sødme og tannin i balance - fylde i munden og lang eftersmag? | |
| Noter |
|
| Smags-aromaer |
|
| Sektionsscore |
0-20 point |
| Helhedsindtryk & Potentiale | |
|---|---|
| Harmoni og udviklingspotentiale - hænger det hele godt sammen? | |
| Noter |
|
| Samlet score (50+point fra sektioner) | |
| Klassificering af point-scoren |
96-100: En ekstraordinær og kompleks vin og en klassiker indenfor denne type vin. 90-95: En udmærket og fantastisk vin med stor kompleksitet og karakter. 80-89: En god vin over middel med såvel finesse som karakter. 70-79: En gennemsnitlig og ligefrem vin. 60-69: En vin under gennemsnit, f.eks. i ubalance. 50-59: En vin af uacceptabel kvalitet. |
WSET Level 3 (BLIK - 20 point)
WSET Level 3 (BLIK - 20 point)
| Udseende | |
|---|---|
| Klarhed |
Klar - Mat - Grumset Vurder om vinen fremstår klar, mat eller grumset i glasset. |
| Farveintensitet |
Lav - Medium - Dyb Vurder farvens styrke fra lav over medium til dyb. 
|
| Farvegruppe |
Hvid: Gulgrøn, Citron, Guld, Rav, Brun Rose: Pink, Laksefarvet, Orange Rød: Lilla, Rubin, Granat, Tawny, Brun Vælg den nuance, der passer til den valgte farvegruppe. 
|
| Duft | |
|---|---|
| Renhed |
Ren - Uren - Defekt - Ren: ingen defekter. - Uren: svage fejlnuancer. - Defekt: tydelige fejlnuancer der forstyrrer vurderingen. Indikatorer: - Eddike → Eddikesyre. - Acetone → Ethylacetat. - Æbleskrog/kogt frugt/træt frugt → Oxidering. - Stald/Hestedæk → Brett. - Vådt pap/jordslået/muggent træ → Prop (TCA). - Rådden æg/Prut/Gummi → Svovl (ilt vinen). |
| Duftintensitet |
Lav - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Høj Vurder hvor MEGET vinen dufter. Tommelfingerregel: hold glasset i armslængde og løft det langsomt mod næsen. - Lav: du skal næsten ned i glasset. - Medium: 10–15 cm fra glasset. - Høj: du kan dufte vinen allerede på afstand. |
| Aroma-udvikling |
Primær - Sekundær - Tertiær - Primær: aromaer fra druemostens frugtstoffer og alkoholisk gæring (frugt, blomster, urter). - Sekundær: aromaer fra vinproduktionen efter alkoholisk gæring (f.eks. malolaktisk gæring, autolyse). - Tertiær: aromaer fra lagring på fad og på flaske over tid (f.eks. vanilje, læder, jordagtige toner). |
| Aroma-eksempler |
|
| Smag | |
|---|---|
| Sødmegrad |
Tør - Off-dry - Halvtør - Halvsød - Sød - Meget sød - Tør = dækker de fleste stille vine. - Off-dry = fornemmer en smule sødme (Tysk Riesling, Alsace Gewurztraminer). - Halvtør = mærkbart sukkerindhold men ikke velegnet til desserter. - Halvsød = ikke for søde kager og frugtdessert, f.eks. Kabinett/Spatlese, White Zin eller Lambrusco. - Sød = dessertvine. - Meget sød = næsten klæbende vine som PX. |
| Syre |
Lav - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Høj Syren fornemmes som en prikkende, strammende fornemmelse i munden og siden af kinderne samt produktion af mundvand. - Lav = ingen mundvandsproduktion, og vinen opleves flad/rund/cremet. - Høj = meget mundvand og en frisk/pirrende/rank oplevelse. |
| Tannin |
Ingen - Lav - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Høj Tannin opleves især som en udtørrende, stram fornemmelse bag læberne og på gummerne. Den vigtigste strukturelle komponent i rødvine. Hvidvine er 99% Ingen. - Lav = følelsen næsten væk med det samme. - Høj = varer længere. |
| Krop |
Let - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Fyldig Den fysiske fornemmelse af fylde og viskositet, altså hvor tyndt- eller tykt-flydende vinen er (Minimælk vs. Fløde). - Alc er vigtigste komponent. Syre trækker ned mens Sødme og Tanniner trækker op. - Restsukker (Sødme) og fadlagring kan forøge denne oplevelse. |
| Smagsintensitet |
Let - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Udtalt Hvor meget smager vinen af (og ikke hvad). Det er nødvendigvis ikke antallet af aromaer der er afgørende, men hvor let man kan fornemme de forskellige aromaer. |
| Aroma-eksempler |
|
| Alkohol |
Lav (< 10,5%) - Medium(-) (10,5-11,5%) - Medium (11,5-12,5%) - Medium(+) (12,5-13,5%) - Høj (> 13,5%) Høj alc opleves som en varmende måske næsten brændende fornemmelse bagerst i munden/svælget. - Lav: mindre end 10,5% - M-: 10,5-11,9% - M: 12,0-12,9% - M+: 13,0-13,9% - H: 14%+ |
| Eftersmag |
Kort - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Lang Hvor længe vinens egentlige smagsegenskaber bliver hængende. - Kort = få sekunder - Lang = 30-40 sekunder |
| BLIK | |
|---|---|
| Balance |
1-5 point Struktuelle elementer Sødme/Frugt/Krop vs Syre/Tannin/Alc/Fadpræg. |
| Længde |
1-5 point Eftersmagen. M+/L = 5, L/M- = 1. |
| Intensitet |
1-5 point Er aromaerne tydelige, veldefinerede og intense (så man ikke skal lede efter dem). |
| Kompleksitet |
1-5 point Primært om mængden af aromaer. Jo mere spredt (og gerne også sekundære/tertiære aromaer) jo mere kompleks. |
| Samlet BLIK-score |
Score hvert element f.eks. 1(laveste) til 5 (højeste). Bruges som grundlag til Kvalitetsvurderingen. Omregnes til 100-skala: 40 + (BLIK x 3) |
| Kvalitets begrundelse |
Defekt - Dårlig - Acceptabel - God - Meget god - Fremragende - Defekt: Identificerbar fejl. - Dårlig: Har ubehagelige elementer eller voldsom ubalance. - Acceptabel: Overvægt på negative score. - God: Medium score. - Meget god: Overvægt på positive score. - Fremragende: Fuld paletten på positive score, ikke det samme som top-1 i verden. |
| Helhedsindtryk & Potentiale | |
|---|---|
| Potentiale |
Bør lagres - Kan drikkes (men yderligere potentiale) - På toppen - For gammel Start med at dufte og tænke på følgende: - Er der samtidig tilstrækkelig frugtkoncentration og et fravær af tertiære aromaer, kan vinen udvikles yderligere. - Er vinen lukket uden større kompleksitet men med god intensitet og længde, behøver den måske længere tid/kan drikkes. - Højt niveau af syre, restsukker, alkohol og tannin indikerer lagringspotentiale. - Er der tertiære aromaer og mindre friskhed i frugtkarakteren, er den på toppen. - Oxidative toner og ubalance indikerer, at den er for gammel. |
| Serveringstemperatur |
6-8 - 9-10 - 11-12 - 14-16 - 17-19 Husk vinen hurtigt får et par grader i glasset under servering, så derfor er det serveringstemperatur og ikke drikketemperatur du skal svare på her. |
| Serveres til |
Hvilke råvarer og tilberedningsmetode vil passe til vinen? |
Aromaskema
Hvad smager jeg?
Vin kan rumme et væld af aromaer og smagsindtryk, men vi oplever ikke alle vin på samme måde. Nogle finder mange nuancer, mens andre finder færre, og begge dele er helt naturligt. Brug aromaskemaet som inspiration og støtte, når du skal sætte ord på det, du dufter og smager.
Aromaerne er opdelt i tre hovedgrupper: primære aromaer fra druen og den alkoholiske gæring, sekundære aromaer fra vinifikationen og tertiære aromaer, der udvikles under modning og flaskelagring. Gå på opdagelse i de forskellige aroma-clusters og descriptorer, og find de ord, der bedst beskriver din vin.
Primær
Aromaer og smagsnoter fra druen og alkoholisk fermentering
| Nøglespørgsmål | Aroma-kategorier | Aroma-eksempler |
|---|---|---|
| Hvordan fremstår frugten: delikat eller intens, enkel eller kompleks, frisk eller udviklet? | Grøn frugt | Æbler, Grønne æbler, Gule æbler, Kvæde, Mirabelle, Pære, Stikkelsbær, Vindrue |
| Citrusfrugt | Appelsin, Appelsinskal, Bergamot, Citron, Citronskal, Clementin, Grapefrugt, Lime, Limeskal, Mandarin, Pomelo, Yuzu | |
| Stenfrugt | Abrikos, Blommer, Fersken, Kirsebær, Mørke blommer, Mørke kirsebær, Nektarin, Røde blommer, Søde kirsebær, Sure kirsebær | |
| Tropisk frugt | Ananas, Banan, Guava, Kiwi, Litchi, Mango, Melon, Papaya, Passionsfrugt, Stjernefrugt | |
| Rød frugt | Granatæble, Hindbær, Jordbær, Ribs, Skovjordbær, Tranebær, Tyttebær | |
| Mørk frugt | Blåbær, Boysenbær, Brombær, Hyldebær, Morbær, Slåen, Solbær, Sveskeblomme | |
| Syltet/Kogt frugt | Figen, Frugtkompot, Konverseret frugt, Marmelade, Rosiner, Svedsker | |
| Blomsteret | Akacie, Appelsinblomst, Gyvel, Hyldeblomst, Jasmin, Kamille, Lilje, Roser, Viol | |
| Parfurmeret | Håndsæbe, Lavendel, Parfume, Potpourri | |
| Umodent | Græs, Grøn Peber, Grønne asparges, Grønne oliven, Rabarber, Solbærblade, Tomatstilk | |
| Urtet | Bladselleri, Dild, Eukalyptus, Fennikel, Krydderurter, Laurbærblad, Mynte, Oregano, Salvie | |
| Grøntsagsagtigt | Artiskok, Bønner, Kål | |
| Krydderier | Allehånde, Enebær, Hvid Peber, Kanel, Kardemomme, Karry, Muskatnød, Rosmarin, Safran, Sort Peber, Stjerneanis, Timian | |
| Andet | Besk, Blyantspids, Flint, Grafit, Kridt, Lakrids, Mineralsk, Muldjord, Saltvand, Slikbutik, Te, Tjære, Tobak, Våd uld, Våde sten | |
| Kemisk | Acetone, Gummi, Jern, Medicinskab, Neglelakfjerner, Svovl | |
| Animalsk | Blod, Kød, Moskus, Mødding, Stald, Sved |
Sekundær
Aromaer og smagsnoter fra vinificering efter fermentering
| Nøglespørgsmål | Aroma-kategorier | Aroma-eksempler |
|---|---|---|
| Kommer aromaerne primært fra gær, MLF eller fad? | Gær/Autolyse | Brioche, Brød, Croissant, Dej, Gær, Kiks, Toast |
| Laktisk | Creme fraiche, Fløde, Ost, Smør, Surmælksnote, Ymer, Yogurt | |
| Fadpræget | Bål, Cedertræ, Chokolade, Flødekaramel, Kaffe, Kakao, Kokos, Mokka, Nelliker, Popcorn, Ristet egetræ, Røg, Træ, Vanilje |
Tertiær
Aromaer og smagsnoter fra modning
| Nøglespørgsmål | Aroma-kategorier | Aroma-eksempler |
|---|---|---|
| Viser aromaerne oxidation, frugtudvikling eller flaskelagring? | Bevidst oxidation | Brændt karamel, Hasselnødder, Mandler, Marcipan, Nødder, Valnødder |
| Oxidation/frugtudvikling | Brunt æble, Dadel, Nedfaldsfrugt, Tørret abrikos, Tørret frugt | |
| Flaskelagring/Hvidvine | Akaciehonning, Bivoks, Blomsterhonning, Honning, Hø, Ingefær, Lanolin, Nyslynget forårshonning, Petroleum | |
| Flaskelagring/Rødvin | Læder, Trøffel, Underskov | |
| Flaskelagring | Svampe |
-
| Udseende | |
|---|---|
| Klarhed |
Klar - Mat - Grumset Vurder om vinen fremstår klar, mat eller grumset i glasset. |
| Farveintensitet |
Lav - Medium - Dyb Vurder farvens styrke fra lav over medium til dyb.
|
| Farvegruppe |
Hvid: Gulgrøn, Citron, Guld, Rav, Brun Rose: Pink, Laksefarvet, Orange Rød: Lilla, Rubin, Granat, Tawny, Brun Vælg den nuance, der passer til den valgte farvegruppe.
|
| Duft | |
|---|---|
| Renhed |
Ren - Uren - Defekt - Ren: ingen defekter. - Uren: svage fejlnuancer. - Defekt: tydelige fejlnuancer der forstyrrer vurderingen. Indikatorer: - Eddike → Eddikesyre. - Acetone → Ethylacetat. - Æbleskrog/kogt frugt/træt frugt → Oxidering. - Stald/Hestedæk → Brett. - Vådt pap/jordslået/muggent træ → Prop (TCA). - Rådden æg/Prut/Gummi → Svovl (ilt vinen). |
| Duftintensitet |
Lav - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Høj Vurder hvor MEGET vinen dufter. Tommelfingerregel: hold glasset i armslængde og løft det langsomt mod næsen. - Lav: du skal næsten ned i glasset. - Medium: 10–15 cm fra glasset. - Høj: du kan dufte vinen allerede på afstand. |
| Aroma-udvikling |
Primær - Sekundær - Tertiær - Primær: aromaer fra druemostens frugtstoffer og alkoholisk gæring (frugt, blomster, urter). - Sekundær: aromaer fra vinproduktionen efter alkoholisk gæring (f.eks. malolaktisk gæring, autolyse). - Tertiær: aromaer fra lagring på fad og på flaske over tid (f.eks. vanilje, læder, jordagtige toner). |
| Smag | |
|---|---|
| Sødmegrad |
Tør - Off-dry - Halvtør - Halvsød - Sød - Meget sød - Tør = dækker de fleste stille vine. - Off-dry = fornemmer en smule sødme (Tysk Riesling, Alsace Gewurztraminer). - Halvtør = mærkbart sukkerindhold men ikke velegnet til desserter. - Halvsød = ikke for søde kager og frugtdessert, f.eks. Kabinett/Spatlese, White Zin eller Lambrusco. - Sød = dessertvine. - Meget sød = næsten klæbende vine som PX. |
| Syre |
Lav - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Høj Syren fornemmes som en prikkende, strammende fornemmelse i munden og siden af kinderne samt produktion af mundvand. - Lav = ingen mundvandsproduktion, og vinen opleves flad/rund/cremet. - Høj = meget mundvand og en frisk/pirrende/rank oplevelse. |
| Tannin |
Ingen - Lav - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Høj Tannin opleves især som en udtørrende, stram fornemmelse bag læberne og på gummerne. Den vigtigste strukturelle komponent i rødvine. Hvidvine er 99% Ingen. - Lav = følelsen næsten væk med det samme. - Høj = varer længere. |
| Krop |
Let - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Fyldig Den fysiske fornemmelse af fylde og viskositet, altså hvor tyndt- eller tykt-flydende vinen er (Minimælk vs. Fløde). - Alc er vigtigste komponent. Syre trækker ned mens Sødme og Tanniner trækker op. - Restsukker (Sødme) og fadlagring kan forøge denne oplevelse. |
| Smagsintensitet |
Let - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Udtalt Hvor meget smager vinen af (og ikke hvad). Det er nødvendigvis ikke antallet af aromaer der er afgørende, men hvor let man kan fornemme de forskellige aromaer. |
| Alkohol |
Lav (< 10,5%) - Medium(-) (10,5-11,5%) - Medium (11,5-12,5%) - Medium(+) (12,5-13,5%) - Høj (> 13,5%) Høj alc opleves som en varmende måske næsten brændende fornemmelse bagerst i munden/svælget. - Lav: mindre end 10,5% - M-: 10,5-11,9% - M: 12,0-12,9% - M+: 13,0-13,9% - H: 14%+ |
| Eftersmag |
Kort - Medium(-) - Medium - Medium(+) - Lang Hvor længe vinens egentlige smagsegenskaber bliver hængende. - Kort = få sekunder - Lang = 30-40 sekunder |
| BLIK | |
|---|---|
| Balance |
1-5 point Struktuelle elementer Sødme/Frugt/Krop vs Syre/Tannin/Alc/Fadpræg. |
| Længde |
1-5 point Eftersmagen. M+/L = 5, L/M- = 1. |
| Intensitet |
1-5 point Er aromaerne tydelige, veldefinerede og intense (så man ikke skal lede efter dem). |
| Kompleksitet |
1-5 point Primært om mængden af aromaer. Jo mere spredt (og gerne også sekundære/tertiære aromaer) jo mere kompleks. |
| Samlet BLIK-score |
Score hvert element f.eks. 1(laveste) til 5 (højeste). Bruges som grundlag til Kvalitetsvurderingen. Omregnes til 100-skala: 40 + (BLIK x 3) |
| Kvalitets begrundelse |
Defekt - Dårlig - Acceptabel - God - Meget god - Fremragende - Defekt: Identificerbar fejl. - Dårlig: Har ubehagelige elementer eller voldsom ubalance. - Acceptabel: Overvægt på negative score. - God: Medium score. - Meget god: Overvægt på positive score. - Fremragende: Fuld paletten på positive score, ikke det samme som top-1 i verden. |
| Helhedsindtryk & Potentiale | |
|---|---|
| Potentiale |
Bør lagres - Kan drikkes (men yderligere potentiale) - På toppen - For gammel Start med at dufte og tænke på følgende: - Er der samtidig tilstrækkelig frugtkoncentration og et fravær af tertiære aromaer, kan vinen udvikles yderligere. - Er vinen lukket uden større kompleksitet men med god intensitet og længde, behøver den måske længere tid/kan drikkes. - Højt niveau af syre, restsukker, alkohol og tannin indikerer lagringspotentiale. - Er der tertiære aromaer og mindre friskhed i frugtkarakteren, er den på toppen. - Oxidative toner og ubalance indikerer, at den er for gammel. |
| Serveringstemperatur |
6-8 - 9-10 - 11-12 - 14-16 - 17-19 Husk vinen hurtigt får et par grader i glasset under servering, så derfor er det serveringstemperatur og ikke drikketemperatur du skal svare på her. |
| Serveres til |
Hvilke råvarer og tilberedningsmetode vil passe til vinen? |