Douro DOC

Douro DOC

Douro · Portugal

Årgangsskala

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
94
E
93
E
91
T
94
E
89
T
92
T
89
E
95
T
92
E
92
E
84
R
89
R
88
R
93
E
88
R
91
R
89
R
93
R
83
C
90
R
04 03 02
93
R
89
R
79
I

Douro DOC

Cirka 90 km fra floden Douros udmunding i Atlanterhavet starter Douro-distriktet, godt beskyttet mod havet af en cirka 1.400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består undergrunden af flere forskellige typer jordbund, hovedsageligt skifer, men også smuldrende granit. Denne blanding giver gode muligheder for vindyrkning.

Traditionen for vindyrkning startede allerede under grækerne og romerne, der betragtede området langs Dourofloden som et af de vigtige distrikter for produktion af kvalitetsvine.

Senere, i det 13. århundrede, blev vinene fra distriktet fragtet ad Dourofloden til byen Porto ved kysten, hvorfra de blev sejlet videre til for eksempel Holland, England og Skandinavien. Flere kilder fra det 15. og 16. århundrede fremhæver Douro-vinenes usædvanlige kvalitet og beskriver særlige skråninger eller dale, hvorfra vinene var særligt efterspurgte.

De druer, der blev nævnt som dem, der gav de bedste resultater, er i øvrigt nogle af dem, man stadig anvender i dag: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca og Tinta Roriz (Tempranillo).

I 1675 fik vinene fra Douro for første gang det navn, som stadig er gældende, nemlig Porto. Navnet kommer selvsagt af, at vinene blev afskibet fra byen Porto. Det blev et fantastisk eventyr, hvor både engelske, hollandske og tyske købmænd kom til at sætte deres præg og var med til at gøre vinene verdensberømte.

I dag bruges de fleste druer, som dyrkes i Dourodalen, stadig til portvin, men også til hvid- og rødvine, bordvine, i Douro DOC/DOP (Denominação de Origem Protegida). Mange af disse vine er i dag ganske fremragende og fortjener langt større opmærksomhed end den, de retteligt får, stadig lidt i skyggen af portvinene.

Overordnede regioner

Douro

Douro

Cirka 90 km fra floden Douros udmunding i Atlanterhavet starter Douro-distriktet, godt beskyttet mod havet af en cirka 1.400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består undergrunden af flere forskellige typer jordbund, hovedsageligt skifer, men også smuldrende granit. Denne blanding giver gode muligheder for vindyrkning.

Traditionen for vindyrkning startede allerede under grækerne og romerne, der betragtede området langs Dourofloden som et af de vigtige distrikter for produktion af kvalitetsvine.

Senere, i det 13. århundrede, blev vinene fra distriktet fragtet ad Dourofloden til byen Porto ved kysten, hvorfra de blev sejlet videre til for eksempel Holland, England og Skandinavien. Flere kilder fra det 15. og 16. århundrede fremhæver Douro-vinenes usædvanlige kvalitet og beskriver særlige skråninger eller dale, hvorfra vinene var særligt efterspurgte.

De druer, der blev nævnt som dem, der gav de bedste resultater, er i øvrigt nogle af dem, man stadig anvender i dag: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca og Tinta Roriz (Tempranillo).

I 1675 fik vinene fra Douro for første gang det navn, som stadig er gældende, nemlig Porto. Navnet kommer selvsagt af, at vinene blev afskibet fra byen Porto. Det blev et fantastisk eventyr, hvor både engelske, hollandske og tyske købmænd kom til at sætte deres præg og var med til at gøre vinene verdensberømte.

I dag bruges de fleste druer, som dyrkes i Dourodalen, stadig til portvin, men også til hvid- og rødvine, bordvine, i Douro DOC/DOP (Denominação de Origem Protegida). Mange af disse vine er i dag ganske fremragende og fortjener langt større opmærksomhed end den, de retteligt får, stadig lidt i skyggen af portvinene.