Lodi AVA

Lodi AVA

Central Valley · USA

Årgangsskala

Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra California.

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
92 93 91 92 91 92 92 91 93 92 93 93 92 89 90 89 89 93 88 89

Lodi AVA

Lodi AVA ligger øst for San Francisco Bay i Central Valley i Californien. Området strækker sig fra den sydlige del af Sacramento County til den nordlige del af San Joaquin Valley.

Med sine cirka 36.000 ha vinmarker er Lodi et af Californiens vigtigste distrikter. Før i tiden var området berygtet for at masseproducere ret neutrale, men meget populære vine. Det har heldigvis ændret sig, i takt med at man har reduceret udbyttet, haft fokus på vinificeringen og analyseret distriktet for at finde mere specifikke områder, som egner sig bedre til bestemte druesorter.

Det nærmest middelhavsagtige klima og undergrunden af aflejringer med sand, ler og kalk giver perfekte betingelser for vindyrkning.

I dag er Lodi opdelt i afgrænsede AVA-subdistrikter som Alta Mesa, Borden Ranch, Clements Hills, Cosumnes River, Mokelumne River og Sloughhouse. De mest populære druesorter er Chardonnay, Pinot Grigio og Sauvignon Blanc for de hvide samt Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah for de røde.

Adskillige store californiske vinhuse har hovedsæde i Lodi, men området byder også på en række mindre producenter. Producenterne i Lodi har arbejdet intensivt for at indføre miljøvenlige produktionsregler, Lodi Rules, som vinhusene kan slutte sig til. Ordningen har haft så stor succes, at den er ved at brede sig til flere andre vindistrikter i Californien.