Campo de Borja
Spanien
Campo de Borja DO
Campo de Borja ligger i provinsen Aragonien i det nordlige Spanien. Geografisk er det i grunden en fortsættelse af den østlige del af Navarra-distriktet. Selve vinområdet ligger syd for floden Ebro, nordvest for byen Zaragoza.
Campo de Borja har en lang vinhistorie. Som for så mange andre vindistrikter var det romerne, som bragte vinen til området, men det er især cisterciensermunkene fra klosteret i Veruela ved foden af Moncayo-bjerget, som udviklede vindyrkningen i det 15. århundrede.
Før området fik sin DO-klassificering i 1980, var det mest bulkvine, man så derfra, men i dag har distriktet fået sin egen identitet. Dette er sket dels ved at udnytte områdets privilegerede klimatiske forhold, som minder meget om Californien, dels ved at sammensætte traditionelle og moderne druer som Garnacha, Tempranillo, Mazuelo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah.
I dag laves der mange spændende vine i området, hvor man helt klart prioriterer frugtkarakter, aroma og finesse.