Valencia

Valencia

Spanien

Valencia DO

Valencia-området ligger i den østlige del af Spanien langs kysten til Middelhavet, hvor jorden er meget frodig. Her finder man i dag tre DO-distrikter: Alicante, Utiel-Requena og Valencia.

Valencia var et af de første områder i Spanien, hvor man introducerede temperaturreguleret gæringsudstyr hos flere af producenterne, og det gav området et klart forspring med hensyn til eksport.

Klimaet i DO Valencia varierer en hel del, jo mere man fjerner sig fra kysten. I baglandet kan nætterne være ret kølige og vintrene kolde. Da jordbunden i området også varierer en del, er der stor forskel mellem vinene.

De vigtigste druer for hvidvine er Merseguera, Malvasia, Planta Fina, Pedro Ximénez og Moscatel. For rødvinene bruger man primært Monastrell, Garnacha og Tempranillo, men også Merlot og Shiraz er i fremmarch.