Jura
Frankrig
Årgangsskala
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
93
E
|
94
T
|
91
E
|
95
E
|
92
E
|
94
E
|
93
E
|
91
I
|
93
T
|
94
T
|
93
E
|
90
I
|
93
E
|
91
R
|
94
E
|
90
R
|
91
T
|
91
I
|
90
E
|
96
R
|
| 04 | 03 | 02 | 01 |
|---|---|---|---|
|
92
R
|
94
R
|
93
R
|
85
R
|
Jura
Jura er et lille fransk vindistrikt på cirka 1.500 ha mellem Bourgogne og Schweiz. Vinmarkerne ligger ved foden af Jurabjergene, som beskytter mod kolde vinde.
Cirka 75 procent af produktionen er hvidvin. De vigtigste druer er Savagnin og Chardonnay. De regionale vine sælges under Côtes du Jura, mens Arbois, Château-Chalon og L'Étoile har egne appellationer.
Vin Jaune
Vin Jaune er en tør hvidvin på Savagnin, som modnes oxidativt under et lag gær, flor. Vinen modnes mindst seks år på egefade uden omstikning, heraf mindst 60 måneder med flor.
Vin Jaune fremstilles især i Château-Chalon og også i L'Étoile, Arbois, Arbois-Pupillin og Côtes du Jura. Efter godkendelse tappes den på den særlige flaske Clavelin på 62 cl.
Vinene er gyldengule, tørre, kraftige og fede med valnød, hasselnød og karry. De minder om fino-sherry og kan gemmes i mange år.
Vin de Paille
Vin de Paille laves på tørrede druer, normalt Chardonnay, Savagnin, Poulsard og Trousseau. Druerne tørres i mindst seks uger på lofter eller i særlige lokaler uden kunstig varme.
Ved presningen skal mosten indeholde 320-420 g sukker pr. liter. Vinen gæres langsomt, modnes mindst tre år, heraf 18 måneder på træfade, og har normalt 90-100 g restsukker pr. liter. Resultatet er en sød vin med tørret frugt, appelsin, eksotiske frugter og krydderier.