Grenache
Druetype: Blå Synonymer: Cannonau, Garnacha Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Hjertet i Châteauneuf-du-Pape, Priorat og GSM-blandingen. Bløde, alkoholrige vine i varme klimaer. Engang verdens næstmest plantede.
- Stammer sandsynligvis fra Aragonien i Spanien, hvor den kaldes Garnacha
- Blev importeret til Frankrig allerede i middelalderen og igen under phylloxera-krisen i 1800-tallet
- Central i GSM-blandingen (Grenache, Syrah, Mourvèdre) og hoveddrue i røde Châteauneuf-du-Pape (60-70%)
- Bruges også til søde Vins Doux Naturels (Banyuls, Maury) og til Priorats mest koncentrerede rødvine
- Meget frodig og tørketolerant, dyrkes traditionelt som lav busk (Gobelet)
Oprindelse og historie
Grenache stammer sandsynligvis fra Aragonien i Spanien, hvor den kaldes Garnacha, og bredte sig senere til Rioja og Navarra. Den blev allerede importeret til Frankrig i middelalderen og igen under phylloxera-krisen i anden halvdel af 1800-tallet, hvor den var med til at redde vinproduktionen i flere spanske distrikter. I Frankrig er den i dag mest kendt i Rhône-dalen og Languedoc, hvor den bl.a. bruges til dessertvine som Banyuls og Maury (Vins Doux Naturels). Senere har den bredt sig til det meste af verden og er i dag en af de mest populære druesorter for rødvine i middelhavsstil.
Klima og geografi
Grenache er en meget frodig, nøjsom og udbytterig druesort, som ikke har problemer med vind eller tørke, hvorfor den er perfekt til stejle skråninger med god soleksponering, gerne dyrket som lav busk (Gobelet) på stenrig jordbund. Den er modstandsdygtig over for oidium, men modtagelig for meldug, gråskimmel og drueorme, og meget følsom over for "coulure" (dårlig frugtsætning) under den tidlige blomstring. Modningstidspunktet varierer, men foregår ofte ret sent. Jordbunden spiller stor rolle: kalksten og skifer i Priorat giver stramme, mineralske vine, mens galetsten (rullesten) i Châteauneuf-du-Pape giver brede, krydrede vine med varmepræg.
Smag og stil
Farve og udseende
Ofte overraskende lys farve i forhold til alkoholindholdet - vinen kan se let ud, men have 15-16% alkohol og overraskende fylde. Blåsort skind i druen, men lav garvesyre giver mindre farveekstraktion end mange andre røde druer.
Duft og aroma
Intens, ofte krydret frugtaroma med kirsebær (og kirsebærsten), solbær, brombær, blommer, kaffe, kakao, krydderier, tjære og lakrids, og med alder rancio, skovbund og tørre frugter. Aromaerne er varme og indbydende, med en karakteristisk provençalsk urtepræg (lavendel, garrigue) i de sydfranske udgaver.
Smag og eftersmag
Grenaches store sukkerindhold giver vine med høj alkoholprocent, især i varme områder (ofte tæt på 15%). Den giver mellem til høj farvekoncentration og lav garvesyre, hvilket gør den udsat for oxidering - men vine fra stenrige områder som Priorat og Châteauneuf-du-Pape får en syre og mineralitet, der giver større modningspotentiale. Den blandes ofte med Syrah og Mourvèdre, som tilfører mere tannin, struktur og farve (GSM-blandingen). Kroppen er fyldig og blød, med lavt til moderat tanninniveau.
Samlet kvalitet og potentiale
Som ren sortsvin kræver Grenache gamle stokke og lavt udbytte for at undgå at blive diffus og alkoholtung. De bedste rene Grenache-vine fra Priorat, Châteauneuf-du-Pape og Barossa Valley (100+ år gamle stokke) kan lagre 10-25 år. Simplere blandinger og roséer bør drikkes inden for 2-5 år, mens de søde Banyuls/Maury-vine kan udvikle sig positivt over årtier i en oxidativ, portlignende stil.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Som rødvin klar, med medium farveintensitet og rubin; som rosé klar, med lav farveintensitet og pink til laksefarvet.
Duft: Ren, medium(+) til høj intensitet. Aroma-eksemplerne er kirsebær, solbær, brombær, blommer, kaffe, kakao, krydderier, tjære og lakrids; varme klimaer giver mere moden frugt. Ingen til betydelig udvikling.
Smag: Tør til sød i Banyuls/Maury, medium syre, lav til medium tannin, fyldig krop, medium(+) smagsintensitet. Medium(+) til høj alkohol. Medium til lang eftersmag.
Konklusion: God til fremragende kvalitet fra gamle stokke og lavt udbytte. Rosé og simple blandinger drikkeklar straks med et drikkevindue på 2-5 år; de bedste rødvine kan lagre 10-25 år. Serveres ved 9-10°C som rosé og 15-17°C som rødvin.
Grenache og mad
Grenaches varme, krydrede karakter passer godt til grillet lam, oksekød med krydderurter og middelhavsretter med oliven og garrigue-krydderier. De søde Banyuls/Maury-udgaver er klassiske til chokoladedesserter, mens Provence-rosé fungerer alsidigt til sommermad og skaldyr.
Grenache i verden
| Region | Appellation | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Châteauneuf-du-Pape, Rhône | Bred, krydret, galetsten-præget - GSM-blending, lagring 10-25 år | 5/5 | |
| Priorat, Spanien | Koncentreret, mineralsk, intens - gamle stokke på llicorella-skifer | 5/5 | |
| Gigondas / Vacqueyras, Rhône | Robust, krydret, muldpræget - mere rustik end Châteauneuf | 4/5 | |
| Rioja, Spanien (blandet med Tempranillo) | Garnacha giver fylde og frugt | 4/5 | |
| Sardinien (Cannonau) | Varm, frugtig, muldpræget - Cannonau di Sardegna DOC | 3/5 | |
| Barossa Valley, Australien | Koncentreret, varm, krydret - gamle stokke (100+ år) | 4/5 | |
| Provence, Frankrig (rosé) | Verdens mest eftertragtede rosé-stil - bleg, tør, frisk | 4/5 |