Dolcetto

Nogle mener, at Dolcetto oprindeligt stammer fra Sydfrankrig og blev bragt til Monferrato i Piemonte i det 11. århundrede, mens andre mener, den stammer fra skråningerne omkring Dogliani i Piemonte - under alle omstændigheder kan druen følges i området siden 1500-tallet, oprindeligt under navne som Dozzetti eller Duzet. Navnet Dolcetto ("den lille søde") er misvisende, da vinene generelt er tørre med en markant bitter mandelkarakter i finishen - navnet henviser snarere til druens naturligt høje sukkerindhold inden gæring. Historisk fik Dolcetto de mindre attraktive, køligere marker, mens Nebbiolo og Barbera fik de bedste placeringer - men netop dette gør Dolcetto nyttig, da den modner 2-3 uger før Nebbiolo og giver vinbonden et produkt at sælge, mens de store vine stadig hænger på stokken.

Dolcettos knopskydning foregår sent, og planten er generelt følsom over for senfrost. Den er mellemfrodig og ret følsom over for oidium, meldug og træorme, og druerne falder let af ved kraftig regn eller morgenkulde om efteråret. Den klarer sig fint på kalk- og mergelholdig jord og trives godt på parceller, hvor Barbera og Nebbiolo har svært ved at modne, typisk i 300-600 meters højde. Druen er sårbar over for tørke - i varme årgange kan bladene visne tidligt, og druerne risikerer at overmodne og miste den friskhed, der er Dolcettos appel.