Molinara
Druetype: Blå Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Lys og syrerig Veneto-drue i Valpolicella-blandingen. Bidrager med friskhed og en let bitter finish. Ikke farve, men balance.
- Italiensk druesort, dyrket længe i Veneto, hvor den indgår i Valpolicella sammen med Corvina og Rondinella
- Navnet stammer sandsynligvis fra det fine, hvide pulver ("mel"), der dækker druerne
- Bidrager primært med syre til blandingen, ikke farve eller struktur
- Siden 2003 ikke længere påbudt i Valpolicella/Amarone-vine, og er derfor i tilbagegang
- Ret produktiv, dyrkes ofte i pergola, da de nederste grene sjældent bærer klaser
Oprindelse og historie
Molinaras oprindelse er ikke nærmere fastlagt, men druen er blevet dyrket længe i Norditalien og kendes mest fra Veneto, hvor den traditionelt indgår i Valpolicella-vine sammen med Corvina og Rondinella og bringer syre til blandingen. Druerne er dækket af et fint, hvidt pulver, der ligner mel, hvilket sandsynligvis har givet den navnet "Molinara" (fra "molino", mølle). Vine lavet på Molinara er meget "venlige" i stilen, men druesorten har tendens til at forsvinde fra området, især siden 2003, hvor den ikke længere er påbudt i Valpolicella/Amarone-vinene - moderne producenter foretrækker ofte mere Corvina og Corvinone for at opnå mere struktur og farve.
Klima og geografi
Molinara er en ret produktiv drue, der ofte dyrkes i pergola, da de nederste grene sjældent bærer klaser. Den modner sent og trives i de samme områder som Corvina og Rondinella, omkring Verona og Gardasøen. Skindet er ret fedt og bliver nemt dækket af støv, hvilket giver det karakteristiske melagtige udseende.
Smag og stil
Farve og udseende
Blå/rød-lilla farve i druen, som giver relativt lys farve i vinen - en af de mindst farverige komponenter i Valpolicella-blandingen.
Duft og aroma
Molinara er en relativt neutral drue med en beskeden aromaprofil sammenlignet med Corvina og Corvinone. Den bidrager mest med syre og friskhed frem for markant duft, og har en karakteristisk let bitter finish.
Smag og eftersmag
Lidt neutral i smagen, med lav alkohol men god syre. Druen var historisk populær for sit store udbytte og høje syreindhold, men det lave alkoholindhold, den dårlige farveekstraktion og den neutrale smag giver et dårligt modningspotentiale (risiko for oxidering) sammenlignet med Corvina og Corvinone.
Samlet kvalitet og potentiale
Molinara-baserede vine, og Valpolicella-blandinger med en betydelig andel Molinara, bør drikkes relativt unge (1-3 år) - druens svage struktur og farveekstraktion giver ikke grundlag for lang lagring. Det er netop derfor, moderne DOC-regler har fjernet kravet om Molinara i Valpolicella og Amarone.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med lav farveintensitet; farven er rubin til lilla.
Duft: Ren, lav til medium intensitet. Aroma-eksemplerne er diskrete røde bær, urter og en let bitter undertone. Ingen udvikling.
Smag: Tør, medium(+) syre, lav tannin, let krop, lav til medium smagsintensitet. Lav til medium(-) alkohol. Kort eftersmag.
Konklusion: Acceptabel til god kvalitet som frisk komponent i Valpolicella og Bardolino. Drikkeklar straks med et drikkevindue på 1-3 år. Serveres let køligt (12-14°C) til pizza, pasta og lette kødretter.
Molinara og mad
Molinaras friske, lette karakter gør den velegnet som en del af en let, hverdagsagtig Valpolicella eller Bardolino, der passer godt til pasta, pizza og lettere kødretter. Den bruges sjældent alene, men fungerer godt som et frisk element i simple, uprætentiøse rødvine.
Molinara i verden
| Region | Appellation | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Valpolicella / Bardolino, Veneto | DOC (valgfri, ikke længere påbudt) | Bidrager med syre og friskhed til blandingen | 2/5 |
| Veneto / Lombardiet (bredere) | Diverse IGP | Enkel, hverdagsagtig rolle | 1/5 |