Sauvignon Blanc

Typisk bleg citrongul til strågul, ofte med et grønligt skær i ungdommen - en af de mest markante visuelle "signaturer" blandt hvide druer. Farven er sjældent dyb eller gylden, medmindre vinen er fadlagret (som visse hvide Bordeaux) eller er en botrytispåvirket sødvin (Sauternes), hvor farven bliver mere gylden-ravfarvet. Klarheden er som regel høj og skinnende.

Duften er druens mest genkendelige kendetegn og er drevet af aromastofferne "methoxypyraziner" og en gruppe svovlholdige forbindelser ("thioler"). Arketypisk finder man: grøn peberfrugt, nyslået græs, stikkelsbær, hyld, nælder, asparges og solbærblade, ofte suppleret af citrusfrugt og i visse tilfælde en let "kattepis"-agtig eller kridtet/mineralsk karakter. Intensiteten og retningen afhænger stærkt af klimaet:

• Køligt klima (Sancerre, Pouilly-Fumé, Marlborough): mere tilbageholdt til eksplosiv, men skarpt afgrænset frugt - stikkelsbær, passionsfrugt, lime, hyldeblomst, og i Loire desuden en karakteristisk flintsten-/krudt-tone fra jordbunden.
• Varmt klima (dele af Bordeaux, Californien, Sydafrika, Chile Central Valley): mere afdæmpet grønt præg, mere moden citrus, melon og undertiden en fadpræget vanilje/røg-tone (Fumé Blanc-stil), samt lavere syre og mere fylde i duftbilledet.

Denne klimaforskel gør duften til et brugbart pejlemærke ved blindsmagning: en meget grøn, skarp og aromatisk duft peger mod et køligt klima (Loire/New Zealand), mens en rundere, mere tropisk-moden eller let fadpræget duft peger mod et varmere klima eller bevidst fadbehandling.

Smagen er tør, sprød og syrerig, med en direkte, ofte "skarp" struktur og sjældent meget tannin (da det er en hvidvin uden skalkontakt af betydning). Frugten følger duftbilledet: citrus, stikkelsbær, grønne æbler og i varmere udgaver mere moden stenfrugt og tropisk frugt. Kroppen er som regel let til middelfyldig; fylde og rundhed øges markant, hvis vinen er blandet med Sémillon eller har gennemgået malolaktisk gæring/fadlagring (sjældent for denne drue, men forekommer i Pessac-Léognan og i californisk Fumé Blanc-stil). Eftersmagen er typisk frisk og relativt kort til moderat lang i de umiddelbare stilarter, men kan være lang og mineralsk i de bedste Loire- og Pessac-Léognan-vine. Et højt syreindhold er drivkraften i hele smagsbilledet og det, der binder frugt og struktur sammen.

De fleste Sauvignon Blanc-vine er lavet til at drikkes unge (1-3 år), mens frugten og sprødheden er på sit højeste - jo længere de lagres, jo mere risikerer de at miste netop den friskhed, der er deres væsentligste kvalitet. Undtagelserne er fadlagrede hvide Bordeaux fra Graves/Pessac-Léognan (kan sagtens holde 10-20 år) og de søde Sauternes-/Barsac-vine, hvor Sauvignon Blanc indgår sammen med Sémillon, og som kan modne i 15-30 år eller mere i de bedste årgange. Kvalitetsniveauet afhænger meget af udbyttebegrænsning: for højt udbytte giver anonyme, flade vine uden bid, mens lavt udbytte, korrekt høsttidspunkt og godt håndværk giver vine med både aromatisk intensitet, struktur og - i visse tilfælde - reelt lagringspotentiale.