Pinot Noir

Tilbage til Druerne

Pinot Noir

Druetype: Blå Synonymer: Pinot Nero, Spätburgunder Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk

Vinverdenens mest krævende rødvinsdrue. Og den mest belønnende. Elegant, mineralsk og med årtiers potentiale når alt stemmer.

  • Nævnt i Bourgogne allerede i det 4. århundrede under navnet Morillon
  • Navnet stammer fra de tætpakkede klaser, der ligner grankogler ("pin" er fransk for fyrretræ)
  • Ekstremt mutationsvenlig - har givet ophav til Pinot Gris, Pinot Meunier og flere andre varianter
  • Over 1.000 forskellige kloner er historisk registreret i Bourgogne, kun ca. 46 officielt tilladt i dag
  • En af de mest terroir-følsomme druer i verden - afspejler jordbund og klima ekstremt tydeligt
Klassiske aromaeksempler:
Kirsebær Hindbær Skovjordbær Viol Underskov Nelliker Svampe Roser
Strukturprofil
Drikkevindue
Klase

Oprindelse og historie

Pinot Noir nævnes allerede i Bourgogne i det 4. århundrede under navnet Morillon, efter druernes mørke farve. De tætpakkede klaser ligner grankogler ("pin" på fransk), hvilket menes at have givet druen dens navn. Som de fleste franske druesorter har den sandsynligvis oprindelse i Armenien, Aserbajdsjan eller Kaukasus, muligvis bragt til Sydfrankrig af grækerne, mens andre forskere mener, den blev udviklet af romerne fra den ældgamle sort "Allobrogica". Druens historie følger klostrenes historie i middelalderen (1100-1300-tallet) i Bourgogne, Tyskland og Schweiz, og den er senere blevet udbredt til oversøiske lande af tyske og franske emigranter, drevet af ønsket om at producere vin i bourgognsk stil. Druens tendens til mutation har givet ophav til Pinot Gris, Pinot Meunier, Pinot Moure og Pinot Teinturier.

Klima og geografi

Pinot Noir har tidlig knopsætning og er derfor følsom over for sen frost eller hagl, samt "coulure" (ujævn blomsterdannelse). Den modner forholdsvis tidligt og er bedst i milde, ikke for varme områder med ler- og kalkholdig undergrund. Planten er ret frodig og bør dyrkes med støttetråde, da grenene er skrøbelige, og kræver skrap selektion af skud, da den danner mange små klaser. Den tåler normal vinterkulde, men ikke for meget sol (klaserne bliver let brændte), og er modtagelig for meldug, oidium, gråskimmel og insekter. Kloner er afgørende for stilen - gamle, lavtydende Bourgogne-kloner giver mere koncentrerede vine end nyere, produktive kloner.

Smag og stil

Farve og udseende

Lys til mellemintens rød farve - en af de letteste blandt de klassiske røde druer, med en gennemsigtighed der afspejler det tynde skind.

Duft og aroma

Som ung kan Pinot Noir minde om kirsebær, friske hindbær (lette Côte de Beaune-vine), skovjordbær (Côte de Nuits) eller henkogte frugter i varmere klimaer. Med alderen udvikler den violer, trøfler, vildt, skovbund, eller i ekstreme tilfælde hønsestald og rådne grøntsager - det klassiske bourgognske "bondegårdspræg", der kan virke ubehageligt, men er dybt forlokkende for kendere.

Smag og eftersmag

Lav tannin, høj syre og lys farve er direkte konsekvenser af druens tynde skal. Det giver en vin, der føles silkeagtig og let i munden, men en god Pinot Noir er ikke tynd - den er præcis. Mangel på tannin eller syre kan være fatalt for harmonien. Stilen varierer enormt afhængigt af produktionsområde, kloner og teknik - fra farverige, saftige, frugtrige vine til strukturerede, komplekse udgaver med godt modningspotentiale.

Samlet kvalitet og potentiale

Gode Bourgogne-vine har typisk et lagringspotentiale på 5-15 år, mens Grand Cru kan lagre 15-30+ år. Pinot Noir er ofte bedst i sin ungdom, mens den stadig har frugt og bid, men de bedste eksempler fra Côte d'Or, Willamette Valley eller Central Otago kan udvikle betydelig kompleksitet med tiden.

WSET Niveau 3 beskrivelse

Udseende: Klar, med lav til medium farveintensitet; farven er rubin til granat.

Duft: Ren, medium(+) til høj intensitet. Aroma-eksemplerne er kirsebær, hindbær, skovjordbær, violer, trøfler, vildt og skovbund. Ingen til betydelig udvikling.

Smag: Tør, høj syre, lav til medium tannin, let til medium krop, medium(+) smagsintensitet. Medium alkohol. Medium til lang eftersmag.

Konklusion: Meget god til fremragende kvalitet, bedst fra Bourgogne, Willamette Valley og Central Otago. Drikkeklar efter 3-5 år; gode vine kan lagre 5-15 år og Grand Cru 15-30+ år. Serveres ved 14-16°C til fjerkræ, svampe og lyst vildt.

Pinot Noir og mad

Pinot Noirs elegante struktur og friske syre gør den til en af de mest alsidige rødvine til mad - klassisk til and, fasan og andet fjerkræ, men også til lam, svampe- og trøffelretter og endda fed fisk som laks. De store Grand Cru-vine passer til de mest krævende retter, mens lettere Bourgogne eller Oregon Pinot Noir fungerer godt til hverdagsmad som kylling eller svinemørbrad.

Pinot Noir i verden

Region Appellation Stil Niveau
Côte de Nuits, Bourgogne Det absolutte referencepunkt - mineralsk, kompleks, langlivet 5/5
Côte de Beaune, Bourgogne Mere blomstret og frugtig - Volnay og Pommard er topnavne 4/5
Willamette Valley, Oregon Kølig, jordet, rød frugt - tættest på Bourgogne uden for Frankrig 5/5
Santa Barbara, Californien Frugtrig og blød - Sta. Rita Hills er topzonen 4/5
Central Otago, New Zealand Koncentreret, krydret, intens 4/5
Baden / Ahr, Tyskland Elegant, mineralsk, finkornet - undervurderet 4/5