Petit Verdot
Druetype: Blå Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Bordeaux' mørke krydderidrue. Violduftende og senmodnet. Vanskelig i kølige år, men i varme klimaer leverer den som få andre.
- Navnet betyder "den lille grønne" - en reference til, at druerne ofte forblev umodne i kølige Bordeaux-årgange
- Har været en del af Bordeaux-blandingen siden 1700-tallet, men blev hårdt ramt af phylloxera efter 1860
- DNA-spor peger på mulig oprindelse i Albanien (Balisca) eller som krydsning af Duras og Tressot
- Klimaforandringer har givet den en renæssance i Bordeaux, hvor den nu modner bedre
- I Californien, Chile, Argentina og Australien bruges den i stigende grad som selvstændig enkeltdruevine
Oprindelse og historie
Petit Verdot er blevet berømt i Sydvestfrankrig, hvor den længe er blevet dyrket i Bordeaux-området. Den blev historisk brugt sammen med Malbec og giver farverige, kraftige og tanninrige vine, der modner langsomt. Navnet ("den lille grønne") henviser dels til druens størrelse, dels til dens vanskelighed ved at modne fuldt ud i Bordeaux, hvor den modner senere end de øvrige druesorter - noget der tyder på oprindelse i varmere egne. En stor del af beplantningen blev udryddet af phylloxera efter 1860 og er aldrig genplantet i samme omfang. Nyere DNA-analyser peger på mulig oprindelse i den albanske drue Balisca, bragt af grækere eller romere, eller som en krydsning mellem de sydvestfranske druer Duras og Tressot. Med den globale opvarmning har druen fået bedre modningsbetingelser i Bordeaux og oplever en genkomst hos flere klassificerede slotte.
Klima og geografi
Petit Verdot er en ret frodig plante, der giver godt udbytte, men kræver opmærksom pasning. Grenene vokser vandret i starten og er derfor følsomme over for vind. Den er ikke særlig modstandsdygtig over for oidium og drueorme, men klarer gråskimmel og meldug bedre. Den kræver dybe jorde, så rødderne kan gå dybt, og stram opbinding, og modner ret sent. I Bordeaux' kølige klima kan tanninerne forblive grønne og umodne, mens varmere klimaer som det centrale Spanien, Australiens Barossa Valley og Californiens indre dale giver den ideelle kombination af varme dage og kølige nætter, der bevarer syren og udvikler fenolisk modenhed.
Smag og stil
Farve og udseende
Sortblå-lilla farve - en af de mørkeste druesorter overhovedet, hvor vinen kan fremstå nærmest sort i glasset.
Duft og aroma
Som ung vin: aromaer af banan, røde bær (hindbær), blommer, mynte og marcipan/kirsebærsten. Med modning tilføjes lakrids og violer. Aromaprofilen domineres desuden af sort peber og en krydret, næsten eksotisk karakter, der adskiller den markant fra Cabernet Sauvignons strenghed.
Smag og eftersmag
Det høje indhold af farvestoffet anthocyanin i det tykke skind giver god farve, samt syre/tannin fra både skind og de store kerner. I Bordeaux-blandingen bidrager Petit Verdot med farvedybde, krydret kompleksitet og tanninstruktur - selv en lille andel på 2-6% øger modningspotentialet mærkbart. Som enkeltdruevine i varme klimaer giver den kraftfulde, mørke vine med lang levetid, men kræver typisk fadlagring for at integrere de kraftige, men fine tanniner.
Samlet kvalitet og potentiale
Som tilskudsdrue i Bordeaux-blandinger bidrager Petit Verdot til et betydeligt længere lagringspotentiale, ofte 15-25 år eller mere for de store Médoc-vine. Som enkeltdruevine fra varme klimaer (Australien, Californien, Spanien) kan den lagre 10-20 år, men kræver ofte flere års flaskemodning for at tanninerne integreres fuldt.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med dyb farveintensitet; farven er lilla til rubin.
Duft: Ren, medium(+) intensitet. Aroma-eksemplerne er banan, røde bær, blommer, mynte, marcipan/kirsebærsten, lakrids og violer; sort peber og krydderi er typiske. Ingen til let udvikling.
Smag: Tør, høj syre, høj tannin, fyldig krop, høj smagsintensitet. Medium(+) til høj alkohol. Lang eftersmag.
Konklusion: God til fremragende kvalitet som blandingsdrue og i varme klimaer. Drikkeklar efter 5-8 år; Bordeaux-vine kan lagre 15-25+ år, sortsvine 10-20 år. Serveres ved 16-18°C til okse og vildt.
Petit Verdot og mad
Petit Verdots kraftige tannin og krydrede karakter gør den ideel til grillet oksekød, lam med krydderurter og kraftige gryderetter. Som enkeltdruevine fra varme klimaer passer den godt til vildt eller modne, hårde oste, mens dens rolle i Bordeaux-blandinger primært er at løfte og strukturere de øvrige druer.
Petit Verdot i verden
| Region | Appellation | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Bordeaux (Médoc, Haut-Médoc) | Blandingspartner (2-5%) | Tilfører farve, violer og krydret struktur til blandingen | 4/5 |
| Australien (Barossa, McLaren Vale) | enkeltdruevine eller dominant i blend | Fyldig, moden, lakrids og mørke bær | 4/5 |
| Spanien (La Mancha, Jumilla) | enkeltdruevine | Koncentreret, varm, krydret, stor volumen | 3/5 |
| Californien (Napa, Paso Robles) | enkeltdruevine eller Bordeaux-blend | Kraftfuld, mørk, blommefyldt | 4/5 |
| Chile (Maule, Colchagua) | enkeltdruevine | Frugtig, krydret, tilgængelig | 3/5 |
| Argentina (Mendoza, som "Fer") | Blandingspartner eller enkeltdruevine | Intens farve, blød tannin, violer | 3/5 |