Provence

Provence

Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning

Årgangsskala

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
94 94 94 94 94 94 94 94 94 94 92 89 89 91 89 91 90 94 90 87

Resumé

Provence er et varmt middelhavsområde i Sydøstfrankrig, hvor rosé dominerer produktionen. De klassiske tørre, lyse rosévine laves især på Grenache, Cinsault og Mourvèdre. Regionen laver også rødvin, blandt andet i Bandol og Les Baux-de-Provence, samt aromatiske hvidvine.

I en smagning

Den klassiske Provence-rosé er tør, lys og let til mediumfyldig med jordbær, tørrede urter og hvide blomster samt en mineralsk afslutning. Rødvinene er mere strukturerede, mens hvidvinene på blandt andet Vermentino og Clairette typisk er aromatiske og madvenlige.

Regionsbillede

Provence

Kort

Frankrig

Druer

Drue Betydning Stil Niveau
Cinsault Vigtig Bleg farve, høj duft og saftig lethed - selve definitionen på provencalsk rosé. 4 af 5
Grenache Vigtig Rygraden i verdens mest kopierede rosé: jordbær, fersken og tør, salt elegance. 4 af 5
Mourvèdre Vigtig Fra Bandol: vildt, læderagtigt og jernholdigt med tannin til to årtiers lagring. 4 af 5
Clairette Vigtig Blomstret og let bitter hvidvin med god friskhed i kystmarkerne. 3 af 5
Syrah Vigtig Bidrager med farve, sort peber og mørk frugtdybde til blandingerne. 3 af 5
Vermentino Mindre Kendt som Rolle: salt, citrusfrisk og urteagtig med bitter mandelfinish. 3 af 5

Mere info

Klima

Provence har et varmt middelhavsklima med meget sol og lav nedbør, som især falder om efteråret og vinteren. Mistralen blæser regelmæssigt fra nord gennem dalene, ventilerer vinmarkerne og mindsker sygdomspres.

Jordbund og voksesteder

Kalk, skifer, granit, ler og sand findes i forskellige delområder. Kyst, indlandsdale og højere marker giver forskellige temperaturer og modningsforløb, hvilket bidrager til variationen mellem appellationerne.

Typiske druesorter

Grenache, Cinsault og Mourvèdre er centrale i rosévinene. Rødvinene bruger også Syrah og Carignan, især i Bandol og Les Baux-de-Provence. Vermentino, Clairette og Grenache Blanc bruges til aromatiske hvidvine.

Typiske produktionsmetoder

Den lyse Provence-rosé laves typisk ved direkte presning eller meget kort skindkontakt, så farven og tanninen holdes afdæmpet. Rød- og hvidvinene følger andre metoder afhængigt af drue og appellation.

Vinstile

Omkring 90 procent af produktionen er rosé: tør, bleg og diskret aromatisk. Bandol og Les Baux-de-Provence laver også mere strukturerede rødvine, mens Vermentino, Clairette og Grenache Blanc giver friske, aromatiske hvidvine.

Facts

Nøgletal Værdi
Breddegrad / placering Sydøstfrankrig ved Middelhavet, omkring 43 grader nord.
Højde over havet Fra kystnære sletter til bjergskråninger; markerne kan ligge fra havniveau til omkring 500 m.
Topografi/hælding Kystterrasser, kalkplateauer, bakkede områder og bjergfødder med åbne dale.
Klimatype Middelhavsklima med varme, tørre somre, milde vintre og stærk vind. Regional type: Klassisk middelhavsklima; Winkler-zone: Region IV.
GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) Typisk omkring 18-20 grader C, men højden og havet giver store lokale forskelle.
Diurnal range Tydelig på højere og indlandsprægede marker; havet dæmper den ved kysten.
Nedbørsfordeling Meget tør sommer og kraftige, ujævnt fordelte efterårsbyger.
Solskinstimer Over 2.800 timer årligt i de fleste områder. Årligt solskinstal: ~2.750 - 2.900 t/år.
Jordtype(r) Kalk, ler, sand, skifer, granit og rullesten afhængigt af delområdet.

Underordnede regioner

Bandol AOC/AOP

Resumé

Bandol ligger mellem Marseille og Toulon og dækker cirka 1.600 ha. Området er især kendt for rosévin, som udgør cirka 70 procent, men de røde vine, cirka 25 procent, er den største specialitet.

Mourvèdre er afgørende og skal udgøre mindst 50 procent og op til 95 procent i rødvinene. Kalk og mergel samt det varme, men havpåvirkede klima giver vine med koncentration, krydderi, struktur og lagringspotentiale.

De hvide udgør cirka 5 procent og laves blandt andet på Clairette, Bourboulenc og Ugni Blanc fra nordvendte skråninger.

I en smagning

Rød Bandol på Mourvèdre er tæt og struktureret med mørk frugt, jordkrydderi, læder og garrigue. Den kræver ofte tid, før tanninen bliver mere harmonisk. Rosé er tør, kobberrosa og mere struktureret end mange lyse Provence-roséer; de hvide er friske og aromatiske.

Coteaux d'Aix-en-Provence AOC/AOP

Resumé

Côteaux d'Aix-en-Provence dækker cirka 4.400 ha vest for Aix-en-Provence. Rosévin udgør 86 procent, rødvin 8 procent og hvidvin 6 procent.

Hvidvinene skal indeholde mindst 50 procent Rolle og suppleres med Clairette, Grenache Blanc, Sauvignon, Ugni Blanc, Bourboulenc og Sémillon. Rød- og rosévinene laves primært på Cinsaut, Grenache og Syrah.

I en smagning

Rosé er tør og ofte mere struktureret end en helt let Provence-rosé. De røde vine spænder fra mediumfyldige og tilgængelige til fastere, lagringsværdige udgaver; Cabernet Sauvignon kan give mere solbær og tannin. Hvidvinene er aromatiske med middelhavspræg.

Cotes de Provence AOC/AOP

Resumé

Côtes de Provence dækker cirka 20.300 ha i Var, Bouches-du-Rhône og en enklave i Alpes-Maritimes. Appellationen er især kendt for rosévin.

De fem DGC-subzoner er Sainte-Victoire, Fréjus, La Londe, Pierrefeu og Notre-Dame des Anges. Rød- og rosévinene laves især på Grenache, Mourvèdre, Cinsault, Tibouren og Syrah. Hvidvinene laves blandt andet på Clairette, Rolle, Sémillon og Ugni Blanc.

I en smagning

Den klassiske Côtes de Provence er en tør, bleg rosé med diskret rød frugt og frisk, let struktur. Grenache, Cinsault og Syrah giver ofte jordbær, citrus og urter. De røde vine er fyldigere og urteprægede; de hvide på Rolle og Clairette er aromatiske.

Pays d'Oc IGP

Resumé

Pays d'Oc er et stort IGP, der dækker Hérault, Aude, Gard, Pyrénées-Orientales og seks kommuner i det sydlige Lozère. Området var tidligere kendt som Vin de Pays og fik IGP-status i 2009.

Producenterne kan angive druesorten på etiketten og bruger både klassiske og internationale druer. Gode producenter laver ofte karakterfulde vine til rimelige priser.

I en smagning

Pays d'Oc har ikke én fælles smagsprofil: etiketten kan angive en bestemt drue eller et blend, og udtrykket spænder fra friske, lette vine til fyldige, fadlagrede rødvine. Druesorten og producenten er de bedste pejlemærker.