Rhone

Resumé

Côtes du Rhône blev grundlagt i 1937 og dækker formelt hele Rhône-regionen, men de almindelige vine kommer især fra Sydrhône. Appellationen omfatter 171 kommuner i seks departementer og cirka 30.000 ha vinmarker.

Produktionen består af cirka 86 procent rødvin, 8 procent rosévin og 6 procent hvidvin. Den store geografiske spredning og de mange tilladte druesorter giver betydelig variation i stil og kvalitet.

I en smagning

Den klassiske Côtes du Rhône er en frugtig, mediumfyldig rødvin med Grenache som grundlag, ofte sammen med Syrah og Mourvèdre. Forvent moden bærfrugt og krydderi med bløde til moderate tanniner. Hvide vine findes i mindre mængder.

Resumé

Côtes du Rhône-Villages blev grundlagt i 1966 og omfatter 95 kommuner i Ardèche, Drôme, Gard og Vaucluse. Arealet er cirka 8.381 ha, hvoraf omtrent halvdelen kan angive navnet på en af de godkendte landsbyer.

Rødvinene udgør cirka 95,6 procent af produktionen og laves på mindst 50 procent Grenache samt mindst 20 procent Syrah og/eller Mourvèdre. Hvidvinene udgør cirka 3,8 procent. Kvaliteten varierer betydeligt efter både oprindelse og producent.

I en smagning

Rød Côtes du Rhône Villages er typisk mere koncentreret og struktureret end den brede Côtes du Rhône, ofte med Grenache, Syrah og Mourvèdre. Grenache giver moden frugt, mens Syrah og Mourvèdre tilfører farve, krydderi og tannin.

Resumé

Nordrhône strækker sig fra Vienne til Valence som en smal korridor af stejle terrasser over Rhône. Det er især Syrah-land for rødvin, mens Viognier, Marsanne og Roussanne giver markante hvidvine. Granit, skifer og den nordlige kontinentale påvirkning giver et andet udtryk end det varme Sydrhône.

I en smagning

Rød Syrah viser ofte mørk frugt, sort peber, oliven, viol, røget kød og grafit med tydelig struktur og lagringspotentiale. Hvidvinene spænder fra parfumeret Viognier i Condrieu til rigere Marsanne- og Roussanne-blends i Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray.

Resumé

Château-Grillet er en lille enklave i Condrieu i det nordlige Rhône. Appellationen har kun cirka tre ha og én ejer og er Frankrigs mindste enkeltejede AOC-appellation.

I en smagning

Vinen er en hvidvin på Viognier med markant aroma og fylde. Viognier kan give parfumerede vine med appelsin, viol og akacie i ungdommen samt fersken og abrikos med udvikling.

Resumé

Condrieu ligger syd for Vienne og producerer udelukkende hvidvin på Viognier. De cirka 150 ha ligger på meget stejle syd- og sydvestvendte skråninger, hvor maskiner ikke kan anvendes.

Undergrunden består af granit og den lokale jordart arzelle med smuldrende granit, glimmer, skifer og ler. Vinene er gyldne, aromatiske og sprøde med noter af markblomster, viol, iris, mandel, fersken og abrikos.

I en smagning

Condrieu er intenst aromatisk med abrikos, fersken, viol, hvide blomster og eksotiske krydderier. Viognier giver rig fylde og en silkeagtig, næsten olieagtig tekstur, men syren er ofte relativt lav. Granitjorden kan give et mineralsk, let salt modspil.

Resumé

Cornas er den sydligste appellation i Nordrhône og ligger over for Valence. De cirka 155 ha ligger udelukkende i Cornas-kommunen på stejle granit- og glimmerskråninger.

Appellationen producerer udelukkende rødvin på Syrah. Vinene har røde bær, peber og lakrids i ungdommen og udvikler med alder trøffel, syltet frugt, lakrids og læder.

I en smagning

Cornas er mørk, tæt og meget tanninrig med brombær, solbær, røget kød, sort oliven og grafit. Som ung kan vinen virke barsk og lukket; efter mindst ti års lagring bliver den mere kompleks med læder, trøffel og vildtpræg.

Resumé

Côte Rôtie er både det ældste vinområde og den nordligste appellation i Rhône. De cirka 320 ha ligger ved Vienne på Rhône-flodens højre bred i kommunerne Ampuis, Saint-Cyr-sur-Rhône og Tupins-Sémons.

De stejle, østvendte marker ligger i 180-325 meters højde og består hovedsageligt af skifer og granit. Vinene laves på Syrah med mulighed for op til 20 procent Viognier.

Côte Brune giver normalt kraftigere vine end Côte Blonde. Vinene har aromaer af hindbær, krydderier og violer og udvikler med alder vanilje, mandel og kirsebærsten. De bedste vine kræver ofte 10-20 år for at vise fuld kompleksitet og kan udvikle sig i 40 år eller mere.

I en smagning

Syrah giver mørke bær, viol, oliven og røget kød med fast, men ofte finkornet tannin. Op til 20 procent Viognier kan give en tydeligere floral duft og et løft i aromaen. Côte Brune er typisk dybere og mere struktureret, Côte Blonde mere parfumeret.

Resumé

Crozes-Hermitage er Nordrhônes største vindistrikt med cirka 1.870 ha på Rhône-flodens venstre bred mellem Tain og Romans. Rødvinene laves på Syrah, med mulighed for op til 15 procent Marsanne eller Roussanne, mens de hvide laves på Roussanne og Marsanne.

De røde udvikler røde frugter, læder og krydderier og har ofte godt af nogle års lagring. De hvide er friske i ungdommen og kan med alder udvikle nødde- og grapefrugtnoter.

I en smagning

Rød Crozes-Hermitage på Syrah spænder fra let, frugtig vin fra sletterne til mørkere, mere mineralsk og struktureret vin fra granitskråningerne. Hvidvin på Marsanne og Roussanne er frisk og floral som ung, men kan udvikle voks, honning og mandel.

Resumé

Hermitage ligger på Tain-bjerget og dækker cirka 134 ha. Navnet knyttes til legenden om ridderen de Sterimberg, som i begyndelsen af 1200-tallet trak sig tilbage som eremit og dyrkede vin.

Jordbunden varierer mellem granit, glimmer, skifer, gnejs og runde aflejringssten. De røde vine skal indeholde mindst 85 procent Syrah og må suppleres med Marsanne og Roussanne. De hvide laves på Marsanne og Roussanne.

Røde Hermitage er mørke og strukturerede med solbær, hindbær, peber og vilde blomster, som med alder udvikler blomme, modne kirsebær, syltet frugt og læder. De hvide er gyldne, fede og aromatiske med blomster, vanilje og brændte mandler.

I en smagning

Rød Hermitage på Syrah er mørk og monumental med brombær, sort oliven, røget kød og grafit; som ung virker tanninen ofte massiv. Hvid Hermitage på Marsanne, ofte med Roussanne, er rig og kan med alder udvikle bivoks, mandel, trøffel og honning.

Resumé

Sydrhône er den brede, lavere del af Rhône-dalen fra Montélimar mod Avignon og videre sydpå. Området er varmere og mere middelhavspræget end Nordrhône og forbindes især med Grenache-dominerede rødvinsblends fra appellationer som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Vacqueyras. Cairanne er én af flere appellationer i området.

I en smagning

Grenache giver ofte moden rød og mørk frugt, varme og krydderi; Syrah, Mourvèdre og andre sorter kan tilføre farve, tannin og struktur. Vinene virker typisk rundere og mere solmodne end Nordrhônes Syrah. Området rummer også hvide blends, Tavel-rosé og sød Muscat fra Beaumes-de-Venise.

Resumé

Beaumes-de-Venise producerer røde vine på Grenache, Syrah og andre Rhône-druer. Grenache skal udgøre mindst 50 procent, Syrah 25-50 procent og andre druer højst 10 procent.

Vinmarkerne ligger på skråninger ved Dentelles de Montmirail i 100-600 meters højde. Vinene er kraftige, krydrede og frugtige.

I en smagning

Den røde Beaumes-de-Venise er fyldig og krydret med Grenache-præget frugt og fast struktur. Stenede kalkskrænter ved Dentelles de Montmirail bidrager med mineralitet; vinen vinder ofte ved tre til otte års lagring.

Resumé

Châteauneuf-du-Pape ligger på et plateau på Rhône-flodens venstre bred cirka 10 km nord for Avignon. Appellationen dækker cirka 3.132 ha i Châteauneuf-du-Pape og dele af Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues.

Rødvinene udgør cirka 93 procent af produktionen. De vigtigste druer er Grenache, Mourvèdre, Syrah og Cinsault. De hvide laves især på Grenache Blanc, Clairette, Roussanne og Bourboulenc. Lovgivningen tillader 13 druesorter, eller 14 hvis Grenache Blanc tælles særskilt.

I en smagning

Rød Châteauneuf-du-Pape er fyldig og varm med mørk og rød frugt, garrigue, læder og krydderi. Grenache giver generøs frugt og alkohol; Syrah og Mourvèdre kan tilføre mørkere frugt, tannin og struktur. Hvidvinene er fyldige og teksturerede med honningpræg.

Resumé

Crémant de Die blev indført i 1993 og laves efter metoden med andengæring på flaske. Vinen skal indeholde mindst 55 procent Clairette Blanche og mindst 10 procent Aligoté. Muscat må udgøre højst 10 procent.

I en smagning

Crémant de Die er tør og mousserende med et tydeligt druepræg under fersken, abrikos og kaprifolie. Clairette giver friskhed, mens Muscat kan forstærke den aromatiske, næsten blomsteragtige karakter.

Resumé

Gigondas ligger ved foden af Dentelles de Montmirail og dækker cirka 1.191 ha. Produktionen er 99 procent rødvin og 1 procent rosé.

Grenache skal udgøre mindst 50 procent, ofte mere, mens Syrah og Mourvèdre supplerer. Vinene er kraftige, krydrede og lagringsværdige og sammenlignes ofte med Châteauneuf-du-Pape.

I en smagning

Gigondas er mørk, kraftig og varm med brombær, sort oliven, garrigue, læder og jordkrydderi. Tanninerne er faste som unge, men efter fire til otte år bliver frugt og struktur mere harmoniske; de bedste kan lagre længere.

Resumé

Lirac ligger i Gard på Rhône-flodens højre bred og dækker cirka 854 ha. Appellationen producerer hvid-, rosé- og rødvine. Rødvinene udgør cirka 85 procent og har fået større betydning end tidligere.

Røde Lirac-vine har noter af blomme, mirabelle og anis samt god struktur. Hvidvinene er frugtagtige og bør drikkes unge, mens rosévinene har røde frugter, mandel og kirsebærsten.

I en smagning

Rød Lirac er varm og mørkfrugtet med garrigue, krydderi og blødere tanniner end den tungere Châteauneuf-du-Pape-stil. Hvidvinene er florale og citrusfriske, og rosé er lys, tør og frugtdrevet.

Resumé

Muscat de Beaumes-de-Venise er en Vin Doux Naturel på Muscat à Petits Grains Blanc og Noir. Druerne håndplukkes ved optimal modenhed og skal have mindst 252 g sukker pr. liter.

Vinene skal have mindst 15 procent alkohol og 100 g restsukker pr. liter. Farven kan være strågul, rosé eller purpurrød. Appellationen dækker cirka 305 ha.

I en smagning

Vinen er sød og aromatisk med drue, appelsinblomst, fersken og krydderi. Den naturlige restsødme og mindst 15 procent alkohol giver fylde; friskheden og Muscats parfume holder udtrykket levende.

Resumé

Tavel ligger nordvest for Avignon og producerer udelukkende rosévin fra cirka 887 ha i Tavel-kommunen. Appellationen bruger blandt andet Grenache Noir, Cinsault, Clairette, Picpoul, Bourboulenc, Mourvèdre, Syrah, Carignan og Calitor.

Vinene har farver fra lys til mørkerød og aromaer af røde frugter, kirsebærsten og ristede mandler. De fleste drikkes unge.

I en smagning

Tavel er en dybere lakse- til kobberrosa end den lyse Provence-stil. Vinen er tør, fyldig og struktureret med jordbær, grapefrugt, urter og en saltet, mineralsk tone. Den fungerer bedst til mad og kan udvikle mere kompleksitet efter et års flaskelagring.

Resumé

Vacqueyras ligger øst for Orange i kommunerne Vacqueyras og Sarrians og dækker cirka 1.474 ha. Produktionen består af cirka 94 procent rødvin, 1 procent rosé og 5 procent hvidvin.

Rødvinene skal indeholde mindst 50 procent Grenache og mindst 20 procent Mourvèdre, mens Grenache, Mourvèdre og Syrah tilsammen skal udgøre mindst 90 procent. Hvidvinene laves på Clairette, Grenache Blanc, Bourboulenc, Roussanne, Marsanne og Viognier.

I en smagning

Rød Vacqueyras er fyldig og struktureret med mørk frugt, garrigue, krydderi og faste tanniner. Foden af Dentelles giver ofte et lidt køligere, mere mineralsk udtryk end Châteauneuf-du-Pape. De hvide vine er florale og teksturerede.