Nemea
Peloponnese · Grækenland Kilder: Wine of Greece
Resumé
Nemea ligger på det nordøstlige Peloponnes i den centrale del af den sydlige græske halvø. Området er især kendt for Agiorgitiko, som er tæt knyttet til Nemea PDO og udgør omkring 80 procent af områdets vinmarker. Vinmarkerne ligger i forskellige højder, og det giver flere tydelige udtryk af samme drue.
I en smagning
Agiorgitiko fra de lavere og varmere marker er typisk mørk, blød og frugtrig med kirsebær, blomme og brombær og egner sig også til rosé. Fra mellem- og højderne bliver vinen friskere og mere struktureret med tydeligere syre, fastere tannin og mere mineralsk præg. Gode, modne udgaver kan få noter af marmelade, chokolade, søde krydderier, røg og træ.
Rosé på Agiorgitiko kan være frisk, delikat og aromatisk med røde bær. Sød vin på druen kan have tørret frugt som figen, sveske og rosin samt karamel.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Agiorgitiko | Meget vigtig | Regionalt plantet rødvins- og roséudtryk. Køligere voksesteder kan bevare friskhed og gøre frugten slankere | 2 af 5 |
Mere info
Klima
Nemeas PDO-zone har tre tydelige højdebånd. De lave marker omkring 200-300 meter er varme og giver rund, umiddelbar Agiorgitiko. Mellem 300-600 meter er klimaet køligere og jordene ofte mere stenede, mens Asprokambos-plateauet over 600 meter giver den friskeste, mest mineralske og mest lagringsværdige stil.
Jordbund og voksesteder
Jordbund, højde og hældning er afgørende for Agiorgitikos forskellige udtryk. De veldrænede marker og de tørre forhold passer godt til druen. Nemea har stadig enkelte gamle, upodede vinmarker, nogle op til omkring 100 år gamle.
Typiske druesorter
Agiorgitiko er områdets klart vigtigste drue. Den kan bruges til friske rødvine, rosé, kraftigere lagringsvine og søde vine. Den kan også indgå i blandinger, blandt andet med Cabernet Sauvignon og Syrah.
Typiske produktionsmetoder
Agiorgitiko kan vinificeres med kortere ekstraktion for at bevare frisk frugt og bløde tanniner eller med længere ekstraktion og fadlagring for at bygge farve, struktur og lagringspotentiale. Vinmarkerne dyrkes både som lineære vinmarker og som ældre buskformede stokke.
Vinstile
Nemea spænder fra lette, friske rosévine og unge rødvine til koncentrerede, fadlagrede rødvine og søde dessertvine. Den vigtigste forskel går ofte mellem de lavere, varmere marker med blødere frugt og de højereliggende marker med mere syre, tannin og finesse.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Nemea på Peloponnes i det sydlige Grækenland, ca. 37,8 grader nord. Målepunkt (Peloponnese): Patras, 38,25 grader nord (bred regional reference). |
| Højde over havet | Fra lave dale til omkring 700 m i de højere marker. Målepunkt (Peloponnese): Patras, 1 m over havet (bred regional reference). |
| Topografi/hælding | Bakker, dale og bjergskråninger omkring Nemea-sletten. |
| Klimatype | Middelhavsklima med varme tørre somre og mildere, vådere vintre. Regional type: Middelhavsklima (køligt i bjergene); Winkler-zone: Region III (Højland) / IV (Kyst) (bred regional reference). |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | 21,1 grader C i vækstsæsonen ved Patras (bred regional reference). |
| Diurnal range | Tydelig i højden og på åbne skråninger. |
| Nedbørsfordeling | Mest vinterregn og tørre somre; lokale forhold varierer. Målt nedbør: 658 mm i vækstsæsonen; august 5 mm i høstmåneden ved Patras (bred regional reference). |
| Solskinstimer | Mange soltimer i vækstsæsonen. Årligt solskinstal: ~2.600 - 2.800 t/år (bred regional reference). |
| Jordtype(r) | Kalk, ler, mergel og grusede aflejringer. |
Overordnede regioner
Peloponnese
Resumé
Peloponnese er den store halvø i det sydlige Grækenland, mellem Det Ioniske Hav, Det Ægæiske Hav og Middelhavet. Vinområdet spænder fra kystnære dale til højtliggende marker og rummer blandt andet Nemea, Mantinia, Patras og Monemvasia-Malvasia. Højden og afstanden til havet giver store forskelle i klima og vinstil.
I en smagning
Agiorgitiko fra Nemea spænder fra bløde, frugtdrevne rødvine og rosé til mere strukturerede vine fra de højere marker. Moschofilero fra Mantinia giver aromatiske, friske hvidvine med høj syre. Patras forbindes med tørre hvidvine på Roditis og søde vine på Muscat og Mavrodaphne, mens Monemvasia-Malvasia fremstiller søde hvidvine. Halvøen har derfor ikke én samlet stil; appellation og højde er gode pejlemærker.