Coteaux d'Aix-en-Provence AOC/AOP

Coteaux d'Aix-en-Provence AOC/AOP

Provence · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning

Årgangsskala

Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Provence.

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
94 94 94 94 94 94 94 94 94 94 92 89 89 91 89 91 90 94 90 87

Resumé

Côteaux d'Aix-en-Provence dækker cirka 4.400 ha vest for Aix-en-Provence. Rosévin udgør 86 procent, rødvin 8 procent og hvidvin 6 procent.

Hvidvinene skal indeholde mindst 50 procent Rolle og suppleres med Clairette, Grenache Blanc, Sauvignon, Ugni Blanc, Bourboulenc og Sémillon. Rød- og rosévinene laves primært på Cinsaut, Grenache og Syrah.

I en smagning

Rosé er tør og ofte mere struktureret end en helt let Provence-rosé. De røde vine spænder fra mediumfyldige og tilgængelige til fastere, lagringsværdige udgaver; Cabernet Sauvignon kan give mere solbær og tannin. Hvidvinene er aromatiske med middelhavspræg.

Regionsbillede

Coteaux d'Aix-en-Provence AOC/AOP
Provence

Kort

Frankrig

Druer

Drue Betydning Stil Niveau
Grenache Vigtig Bleg, jordbærduftende rosé med krydderi af vilde middelhavsurter og tør, salt finish. 3 af 5
Clairette Vigtig Fyldig, blomsteragtig hvid sort med lav syre. 2 af 5
Grenache Blanc Vigtig Pære, fennikel og bred mundfylde i de hvide blandinger. 2 af 5
Sémillon Vigtig Voksagtig fylde og blød syre i hvidvinsblandingerne. 2 af 5
Syrah Vigtig Mørk, pebret frugt og struktur i både rødvine og roséer. 2 af 5
Ugni Blanc Vigtig Høj syre og neutral frugt, der holder de varme hvidvine friske. 2 af 5

Mere info

Klima

Klimaet er varmt og solrigt med regelmæssig Mistral-ventilation. Højere beliggenhed end kystnære Provence giver køligere nætter og større temperaturforskel mellem dag og nat.

Jordbund og voksesteder

Kalk og ler dominerer, med gamle alluviale aflejringer og stenede garrigue-marker i enkelte dele. Rygge, plateauer og dalbunde giver forskellige mesoklimaer og modningsforløb.

Typiske druesorter

Grenache, Syrah og Cinsault er vigtige i rød- og rosévinene; Cabernet Sauvignon spiller en større rolle her end i flere andre Provence-appellationer. Hvidvinene laves blandt andet på Grenache Blanc, Rolle, Clairette og Bourboulenc.

Typiske produktionsmetoder

Rosévinene fremstilles typisk ved direkte presning eller meget kort skindkontakt for at bevare den lyse farve og friske frugt. Rød- og hvidvinene tilpasses de enkelte druer og voksesteder.

Vinstile

Coteaux d'Aix-en-Provence spænder fra tør, struktureret rosé til røde vine, der kan være både tilgængelige og lagringsværdige. Hvidvine udgør en mindre del af produktionen og bygger især på Rolle, Clairette og Bourboulenc.

Facts

Nøgletal Værdi
Breddegrad / placering Bakkelandet vest og nord for Aix-en-Provence i Bouches-du-Rhône, fra Alpilles mod Aix.
Højde over havet Gennemsnitligt højere end den kystnære Provence; præcis spændvidde varierer lokalt.
Topografi/hælding Bølgende bakker, plateauer og dale mellem Alpilles og Aix-en-Provence.
Klimatype Middelhavsklima med varme, tørre somre, milde vintre og stærk vind. Regional type: Klassisk middelhavsklima; Winkler-zone: Region IV (bred regional reference).
GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) Typisk omkring 18-20 grader C, men højden og havet giver store lokale forskelle.
Diurnal range Tydelig på højere og indlandsprægede marker; havet dæmper den ved kysten.
Nedbørsfordeling Meget tør sommer og kraftige, ujævnt fordelte efterårsbyger.
Solskinstimer Blandt Frankrigs mest solrige vinområder. Årligt solskinstal: ~2.750 - 2.900 t/år (bred regional reference).
Jordtype(r) Kalk, ler, sand, skifer, granit og rullesten afhængigt af delområdet.

Overordnede regioner

Provence

Resumé

Provence er et varmt middelhavsområde i Sydøstfrankrig, hvor rosé dominerer produktionen. De klassiske tørre, lyse rosévine laves især på Grenache, Cinsault og Mourvèdre. Regionen laver også rødvin, blandt andet i Bandol og Les Baux-de-Provence, samt aromatiske hvidvine.

I en smagning

Den klassiske Provence-rosé er tør, lys og let til mediumfyldig med jordbær, tørrede urter og hvide blomster samt en mineralsk afslutning. Rødvinene er mere strukturerede, mens hvidvinene på blandt andet Vermentino og Clairette typisk er aromatiske og madvenlige.