Cotes de Provence AOC/AOP

Cotes de Provence AOC/AOP

Provence · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning

Årgangsskala

Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Provence.

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
94 94 94 94 94 94 94 94 94 94 92 89 89 91 89 91 90 94 90 87

Resumé

Côtes de Provence dækker cirka 20.300 ha i Var, Bouches-du-Rhône og en enklave i Alpes-Maritimes. Appellationen er især kendt for rosévin.

De fem DGC-subzoner er Sainte-Victoire, Fréjus, La Londe, Pierrefeu og Notre-Dame des Anges. Rød- og rosévinene laves især på Grenache, Mourvèdre, Cinsault, Tibouren og Syrah. Hvidvinene laves blandt andet på Clairette, Rolle, Sémillon og Ugni Blanc.

I en smagning

Den klassiske Côtes de Provence er en tør, bleg rosé med diskret rød frugt og frisk, let struktur. Grenache, Cinsault og Syrah giver ofte jordbær, citrus og urter. De røde vine er fyldigere og urteprægede; de hvide på Rolle og Clairette er aromatiske.

Regionsbillede

Provence

Kort

Frankrig

Druer

Drue Betydning Stil Niveau
Cinsault Vigtig Bleg farve, høj duft og saftig lethed - selve definitionen på provencalsk rosé. 4 af 5
Grenache Vigtig Rygraden i verdens mest kopierede rosé: jordbær, fersken og tør, salt elegance. 4 af 5
Clairette Vigtig Blomstret og let bitter hvidvin med god friskhed i kystmarkerne. 3 af 5
Mourvèdre Vigtig Tilfører krop, krydderi og struktur til de mest seriøse roséer og rødvine. 3 af 5
Syrah Vigtig Bidrager med farve, sort peber og mørk frugtdybde. 3 af 5
Sémillon Vigtig Fylde og voksagtig tekstur i de små hvidvinsmængder. 2 af 5

Mere info

Klima

Klimaet er middelhavspræget med varme, tørre somre, rigeligt solskin og milde vintre. Mistralen sænker luftfugtigheden, mindsker sygdomspres og kan koncentrere druernes smag.

Jordbund og voksesteder

Jorden varierer fra krystallinsk skifer og granit i Massif des Maures til kalk og ler længere mod vest. Højde og eksponering skifter også, hvilket giver forskellige forhold for modning på tværs af den store appellation.

Typiske druesorter

Grenache, Cinsault og Syrah er hoveddruerne i rosévinene. Rødvinene bygger især på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Rolle (Vermentino), Clairette og Ugni Blanc bruges til de mindre mængder hvidvin.

Typiske produktionsmetoder

Den lyse Provence-rosé fremstilles typisk ved direkte presning eller meget kort skindkontakt for at begrænse farve og tannin. Rød- og hvidvinene følger andre metoder efter drue og ønsket stil.

Vinstile

Over 80 procent af produktionen er tør rosé, typisk bleg og frisk med diskret frugt. Området laver også fyldige, urteprægede rødvine og mindre mængder aromatiske hvidvine.

Facts

Nøgletal Værdi
Breddegrad / placering Provence i det sydøstlige Frankrig; dækker det meste af Var samt dele af Bouches-du-Rhône og Alpes-Maritimes.
Højde over havet Fra kystnære sletter til bjergskråninger; markerne kan ligge fra havniveau til omkring 500 m.
Topografi/hælding Fra middelhavskyst og sletter til bakker og skråninger med varierende højde og eksponering.
Klimatype Middelhavsklima med varme, tørre somre, milde vintre og stærk vind. Regional type: Klassisk middelhavsklima; Winkler-zone: Region IV (bred regional reference).
GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) Typisk omkring 18-20 grader C, men højden og havet giver store lokale forskelle.
Diurnal range Tydelig på højere og indlandsprægede marker; havet dæmper den ved kysten.
Nedbørsfordeling Meget tør sommer og kraftige, ujævnt fordelte efterårsbyger.
Solskinstimer Blandt Frankrigs mest solrige vinområder. Årligt solskinstal: ~2.750 - 2.900 t/år (bred regional reference).
Jordtype(r) Krystallinsk skifer og granit i Massif des Maures; kalk og ler længere mod vest.

Overordnede regioner

Provence

Resumé

Provence er et varmt middelhavsområde i Sydøstfrankrig, hvor rosé dominerer produktionen. De klassiske tørre, lyse rosévine laves især på Grenache, Cinsault og Mourvèdre. Regionen laver også rødvin, blandt andet i Bandol og Les Baux-de-Provence, samt aromatiske hvidvine.

I en smagning

Den klassiske Provence-rosé er tør, lys og let til mediumfyldig med jordbær, tørrede urter og hvide blomster samt en mineralsk afslutning. Rødvinene er mere strukturerede, mens hvidvinene på blandt andet Vermentino og Clairette typisk er aromatiske og madvenlige.