Meursault AOC/AOP
Cote de Beaune · Frankrig Kilder: Bourgogne-wines.com, Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Cote de Beaune.
| 25 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 94 | 90 | 93 | 95 |
91
E
|
95
T
|
96
E
|
94
T
|
92
E
|
92
E
|
96
T
|
91
E
|
89
E
|
91
E
|
90
E
|
94
E
|
95
E
|
89
I
|
90
E
|
82
I
|
96
T
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 | 99 | 98 | 97 | 96 | 95 | 94 | 93 | 92 | 91 | 90 | 89 | 88 | 87 | 86 | 85 | 84 | 83 | 82 | 81 | 80 | 79 | 78 | 76 | 75 | 71 | 70 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
79
C
|
87
T
|
92
R
|
88
R
|
86
R
|
93
R
|
82
C
|
88
R
|
89
R
|
85
R
|
73
C
|
80
C
|
82
R
|
77
C
|
92
R
|
86
C
|
87
C
|
79
C
|
72
C
|
88
C
|
70
C
|
78
C
|
80
C
|
74
C
|
78
C
|
77
C
|
86
R
|
88
C
|
50
C
|
87
C
|
82
C
|
Resumé
Meursault er et af Bourgognes vigtigste hvidvinsområder. Kommunen har ingen Grand Cru, men 20 1er Cru-marker og over 50 lieux-dits. Hvidvinene på Chardonnay er kraftfulde og komplekse. Rødvinene udgør kun en lille del af produktionen.
I en smagning
Hvid Meursault er ofte grønlig-guld eller kanariegul og kan med alder bevæge sig mod bronze. Duften kan vise moden drue, ristede mandler, hasselnødder, majblomst, lind, citrus, flint, smør og honning. I munden er vinen rig og fed, men friskheden holder den i en silkeblød balance. Den lange, strukturerede eftersmag og nøddepræget bliver tydeligere med alder.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Chardonnay | Meget vigtig | Verdens mest berømte hvide landsby: hasselnød, smør, honning og gul frugt med fed, cremet tekstur. | 5 af 5 |
Mere info
Klima
Meursault ligger i den del af Côte de Beaune, hvor de røde vine gradvist afløses af hvide. Øst- til sydvendte marker omkring 260 m giver Chardonnay gode modningsbetingelser, samtidig med at højden hjælper med at bevare syre og friskhed.
Jordbund og voksesteder
De bedste jorder ligger omkring 260 m med eksponeringer i en bue fra øst til syd. Jurassisk mergel, mergelholdig kalksten og magnesisk kalk giver både dræning og en fast mineralsk rygrad. Forskelle mellem Climats kan mærkes som variationer i fylde, friskhed og længde.
Typiske druesorter
Meursaults hvide vine laves næsten udelukkende på Chardonnay. Der findes små mængder rød Pinot Noir, men appellationens identitet og ry er først og fremmest knyttet til hvidvinene.
Typiske produktionsmetoder
Meursaults Chardonnay kan gæres og lagres på stål eller egetræ. Malolaktisk gæring kan blødgøre syren, mens fad og bâtonnage kan give smørrede, ristede eller nøddeagtige toner; valgene varierer mellem producenter.
Vinstile
Meursault er rig, bred og generøs med ristede nødder, smør og moden æblefrugt, men god syre holder fylden i balance. Landsbyvinene er ofte rundere; Perrières' tyndere, stenede jord giver appellationens mest præcise og mineralske Premier Cru-stil.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Côte de Beaune omkring Meursault; Bourgogne i det østlige Frankrig. Målepunkt (Bourgogne): Dijon, 47,27 grader nord (bred regional reference). |
| Højde over havet | Bedste jorder omkring 260 m; øst til syd. Målepunkt (Bourgogne): Dijon, 219 m over havet (bred regional reference). |
| Topografi/hælding | Skråninger med østlig til sydlig eksponering |
| Klimatype | Kontinentalt klima med varme somre, kølige vintre og risiko for forårsfrost og hagl; eksponering er vigtig for Chardonnay. Regional type: Kontinentalt / Moderat; Winkler-zone: Region I / II (bred regional reference). |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | 15,7 grader C i vækstsæsonen ved Dijon (bred regional reference). |
| Diurnal range | Temperaturforskellen mellem dag og nat er størst på højere og åbent eksponerede skråninger og hjælper med at bevare syren. |
| Nedbørsfordeling | Nedbør gennem året med risiko for regn, frost og hagl tæt på blomstring og høst; årgangen har derfor stor betydning. Målt nedbør: 761 mm i vækstsæsonen; september 65 mm i høstmåneden ved Dijon (bred regional reference). |
| Solskinstimer | Syd-, sydøst- og østvendte skråninger får den bedste eksponering, mens højde og åbne voksesteder kan forsinke modningen. Årligt solskinstal: ~1.750 - 1.850 t/år (bred regional reference). |
| Jordtype(r) | Jurassisk mergel- og mergelholdig kalk, magnesisk kalk, callovisk kalk og argovisk mergel |
Overordnede regioner
Cote de Beaune
Resumé
Côte de Beaune er den sydlige del af Côte d'Or, fra Ladoix-Serrigny i nord til Santenay i syd. Området er især kendt for Chardonnay fra Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet, men laver også markante rødvine omkring Pommard, Volnay og Beaune.
I en smagning
Forvent både Chardonnay med citrus, hvide blomster, flint, smør og nødder og Pinot Noir med kirsebær, hindbær, viol og jordbund. De nordlige hvidvinsområder omkring Meursault og Puligny kan være fyldige og langlivede, mens rødvinene fra Volnay, Pommard og Maranges spænder fra delikate til kraftfulde. Syre, tannin, fad og modenhed hjælper med at placere vinen.
Vigtige druer i regionen
Bourgogne
Resumé
Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.
Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.
Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.
Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.
I en smagning
Bourgogne er først og fremmest et sted, hvor drue, mark, årgang og producent skal læses sammen. Pinot Noir giver ofte lys til mellemintens farve, rød eller mørk kirsebærfrugt, høj syre og lav til moderat tannin, mens Chardonnay spænder fra citrus og kalket friskhed til fylde, smør, nødder og fad. Gamay i Beaujolais er frugtigere og ofte lettere, mens Aligoté er tør, citrusfrisk og mere syrepræget. Kig efter længde, struktur og udvikling, ikke kun frugtintensitet.
Vigtige druer i regionen