Gevrey-Chambertin AOC/AOP
Cote de Nuits · Frankrig Kilder: Bourgogne-wines.com, Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Cote de Nuits.
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 89 | 93 | 95 |
92
E
|
97
T
|
98
E
|
93
T
|
93
E
|
97
T
|
98
T
|
92
E
|
92
E
|
95
T
|
91
E
|
96
E
|
95
E
|
88
I
|
91
E
|
89
I
|
98
T
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 | 99 | 98 | 97 | 96 | 95 | 94 | 93 | 92 | 91 | 90 | 89 | 88 | 87 | 86 | 85 | 84 | 83 | 82 | 81 | 80 | 79 | 78 | 76 | 75 | 71 | 70 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
83
C
|
89
R
|
94
R
|
91
R
|
87
R
|
92
R
|
84
I
|
89
R
|
89
T
|
90
R
|
72
C
|
85
C
|
69
C
|
86
R
|
93
R
|
85
C
|
84
C
|
77
C
|
65
C
|
87
C
|
78
R
|
75
C
|
75
C
|
50
C
|
84
C
|
77
C
|
88
C
|
86
C
|
50
C
|
87
C
|
82
C
|
Resumé
Gevrey-Chambertin er Côte de Nuits' største kommune med cirka 410 ha. Den har ni Grand Cru-marker og 25 1er Cru-marker, alle beplantet med Pinot Noir. Producentens kunnen er afgørende, også blandt de mindre klassificerede marker.
I en smagning
Forvent en fyldig og struktureret rød Bourgogne med dyb rubinfarve, kirsebær, solbær, viol og krydderi. Syren holder vinen levende, mens tanninen ofte er tydeligere end i Chambolle-Musigny. Med alder kommer underskov, svamp, læder og lakrids. Vine fra de højere dele af skråningen kan være fastere og mere mineralske, mens de lavere marker ofte giver rundere frugt og mere fylde.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Pinot Noir | Meget vigtig | Den mest muskuløse landsby i Côte de Nuits: mørk kirsebær, lakrids og kraftig, lagringsdygtig tannin. | 5 af 5 |
Mere info
Chambertin Grand Cru
Chambertin er en østvendt Grand Cru-mark på 13,2 ha, nabo til Clos de Bèze. Vinmarkerne blev dyrket af munkene allerede i det 7. århundrede. Chambertin giver koncentrerede, komplekse og lagringsværdige vine.
Chambertin-Clos de Bèze Grand Cru
Clos de Bèze har en historie, der går tilbage til 600-tallet, hvor Bèze-klosterets munke plantede vinstokke på skovarealet. Den cirka 15 ha store mark er i dag fordelt på omkring 18 ejere og er kendt for delikate og elegante rødvine.
Chapelle-Chambertin Grand Cru
Chapelle-Chambertin er en lille Grand Cru på 5,48 ha. Navnet kommer fra kapellet, som munkene byggede på marken i 1155. Vinene kombinerer koncentreret frugt med en delikat stil.
Charmes-Chambertin Grand Cru
Charmes-Chambertin og Mazoyères-Chambertin udgør tilsammen cirka 30 ha. Vinene er blandt de bedste i Gevrey og kombinerer kraft, charme, sprødhed og finesse.
Mazis-Chambertin Grand Cru
Mazis-Chambertin, også kaldet Mazys, dækker cirka 9 ha. Vinene er ofte mindre tanninrige og lettere end Chambertin, men kan hos gode producenter være ekstremt koncentrerede. Typiske nuancer er blomme, sort peber, cigar og chokolade.
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Gevrey ligger på den østvendte skråning omkring Route des Grands Crus. Den øvre del har ofte brun, stenet og skredpræget jord, mens de lavere dele er dybere og mere ler-kalkholdige. Det er en vigtig forklaring på spændet fra faste, mineralske vine til rundere og mere fyldige udgaver.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
Nøgletal
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Côte de Nuits omkring Gevrey-Chambertin; Bourgogne i det østlige Frankrig. |
| Højde over havet | Østvendt skråning; højden varierer lokalt |
| Topografi/hælding | Østvendt skråning med øvre, stenede partier og dybere nedre parceller |
| Klimatype | Kontinentalt til tempereret klima med varme somre, kølige vintre og tydelige årgangsforskelle. Forårsfrost og hagl kan påvirke udbytte og modenhed. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Moderat vækstvarme, som varierer med breddegrad, højde og eksponering. Kølige år bevarer syren, mens varme år giver mere moden frugt. |
| Diurnal range | Temperaturforskellen mellem dag og nat er størst på højere og åbent eksponerede skråninger og hjælper med at bevare syren. |
| Nedbørsfordeling | Nedbør gennem året med risiko for regn, frost og hagl tæt på blomstring og høst; årgangen har derfor stor betydning. |
| Solskinstimer | Syd-, sydøst- og østvendte skråninger får den bedste eksponering, mens højde og åbne voksesteder kan forsinke modningen. |
| Jordtype(r) | Jurassisk kalk og mergel fra Bathonien og Bajocien; øvre jord er brun, stenet og skredpræget, nedre jord dybere ler-kalk |
Overordnede regioner
Cote de Nuits
Resumé
Côte de Nuits producerer robuste rødvine med langt liv. I den sydlige del kan Côte de Nuits-Villages også komme fra Prémeaux-Prissey, Comblanchien, Corgoloin, Brochon og Fixin. De kalkholdige jorde giver friske, aromatiske og fyldige vine.
I en smagning
Forvent især Pinot Noir med rød og mørk kirsebærfrugt, viol, krydderi og en tydelig kombination af syre og tannin. De bedste vine har dybde uden at blive tunge og udvikler med alder underskov, svamp, læder og tørrede krydderier. Côte de Nuits-Villages og Marsannay er ofte tidligere drikkeklare, mens Grand Cru-vine kræver mere tid.
Vigtige druer i regionen
Bourgogne
Resumé
Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.
Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.
Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.
Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.
I en smagning
Bourgogne er først og fremmest et sted, hvor drue, mark, årgang og producent skal læses sammen. Pinot Noir giver ofte lys til mellemintens farve, rød eller mørk kirsebærfrugt, høj syre og lav til moderat tannin, mens Chardonnay spænder fra citrus og kalket friskhed til fylde, smør, nødder og fad. Gamay i Beaujolais er frugtigere og ofte lettere, mens Aligoté er tør, citrusfrisk og mere syrepræget. Kig efter længde, struktur og udvikling, ikke kun frugtintensitet.
Vigtige druer i regionen