Cremant de Bourgogne AOC/AOP
Bourgogne · Frankrig Kilder: Bourgogne-wines.com, Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Bourgogne.
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 95 | 96 | 94 | 92 | 95 | 95 | 94 | 95 | 94 | 94 | 93 | 90 | 93 | 92 | 95 | 95 | 89 | 89 | 88 | 95 |
Resumé
Crémant de Bourgogne har rødder i 1800-tallet og fik sin egen AOC i 1975. Vinene fremstilles efter méthode traditionnelle med mindst ni måneders gæring på flaske.
De vigtigste druer er Chardonnay og Pinot Noir, men også Aligoté, Melon, Sacy og Gamay er tilladt. Crémant de Bourgogne findes som Brut og Demi-Sec, og kvaliteten afhænger i høj grad af producenten og basisvinene.
I en smagning
Forvent en tør mousserende vin med frisk syre, citrus, grønt æble og fine bobler. Kortere lagring giver et rent og frugtigt udtryk, mens længere flaskelagring kan give brød, kiks, nødder og større cremethed. Chardonnay og Pinot Noir giver ofte mere fylde, mens Aligoté kan bidrage med ekstra citrus og friskhed.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Chardonnay | Meget vigtig | Burgundisk finesse i mousserende form med hasselnød, æble og cremet mousse. | 4 af 5 |
| Pinot Noir | Meget vigtig | Giver rødfrugt, krop og struktur til Frankrigs bedste champagnealternativ. | 4 af 5 |
| Aligoté | Meget vigtig | Bidrager med skarp citronsyre og mineralsk stramhed. | 3 af 5 |
| Gamay | Meget vigtig | Tilladt sort, der giver rødfrugt og saftighed, især i rosé-udgaverne. | 2 af 5 |
Mere info
Klima
Det kontinentale Bourgogne giver basisvinene frisk syre, mens forskellen fra nord til syd påvirker frugtens modenhed. Frost, hagl og årgang har betydning, fordi mousserende vin kræver syre og moderat alkohol i basisvinen.
Jordbund og voksesteder
Appellationen dækker mange forskellige voksesteder. Kalk, mergel og ler i nord og Côte d'Or giver ofte stramhed og mineralitet, mens granit og sand i Beaujolais kan give mere aromatisk frugt. Oprindelsen af basisvinen er derfor vigtig for stilen.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
Nøgletal
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Regional appellation fra Joigny til det sydlige Bourgogne; Bourgogne i det østlige Frankrig. |
| Højde over havet | Ikke ét samlet interval; basisvine kommer fra mange kommuner |
| Topografi/hælding | Appellationen spænder fra Joigny over Côte d'Or og Saône-et-Loire til Rhône |
| Klimatype | Kontinentalt til tempereret klima med varme somre, kølige vintre og tydelige årgangsforskelle. Forårsfrost og hagl kan påvirke udbytte og modenhed. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Moderat vækstvarme, som varierer med breddegrad, højde og eksponering. Kølige år bevarer syren, mens varme år giver mere moden frugt. |
| Diurnal range | Temperaturforskellen mellem dag og nat er størst på højere og åbent eksponerede skråninger og hjælper med at bevare syren. |
| Nedbørsfordeling | Nedbør gennem året med risiko for regn, frost og hagl tæt på blomstring og høst; årgangen har derfor stor betydning. |
| Solskinstimer | Syd-, sydøst- og østvendte skråninger får den bedste eksponering, mens højde og åbne voksesteder kan forsinke modningen. |
| Jordtype(r) | Kridt omkring Joigny, kalk og mergel i Côte-d'Or og Saône-et-Loire samt granit i syd; de fleste vine kommer fra kalk- og mergeljord |
Overordnede regioner
Bourgogne
Resumé
Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.
Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.
Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.
Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.
I en smagning
Bourgogne er først og fremmest et sted, hvor drue, mark, årgang og producent skal læses sammen. Pinot Noir giver ofte lys til mellemintens farve, rød eller mørk kirsebærfrugt, høj syre og lav til moderat tannin, mens Chardonnay spænder fra citrus og kalket friskhed til fylde, smør, nødder og fad. Gamay i Beaujolais er frugtigere og ofte lettere, mens Aligoté er tør, citrusfrisk og mere syrepræget. Kig efter længde, struktur og udvikling, ikke kun frugtintensitet.
Vigtige druer i regionen