Sydrhone
Rhone · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
| 25 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 91 | 94 | 95 | 96 | 93 | 93 | 94 | 94 | 94 | 99 | 97 | 89 | 88 | 92 | 91 | 98 | 93 | 85 | 96 | 90 | 92 |
Resumé
Sydrhône er den brede, lavere del af Rhône-dalen fra Montélimar mod Avignon og videre sydpå. Området er varmere og mere middelhavspræget end Nordrhône og forbindes især med Grenache-dominerede rødvinsblends fra appellationer som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Vacqueyras. Cairanne er én af flere appellationer i området.
I en smagning
Grenache giver ofte moden rød og mørk frugt, varme og krydderi; Syrah, Mourvèdre og andre sorter kan tilføre farve, tannin og struktur. Vinene virker typisk rundere og mere solmodne end Nordrhônes Syrah. Området rummer også hvide blends, Tavel-rosé og sød Muscat fra Beaumes-de-Venise.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Grenache | Meget vigtig | Rullestenenes lagrede varme giver kirsebærlikør, garrigue og fyldig alkohol - druens absolutte hjem. | 5 af 5 |
| GSM-blend | Meget vigtig | Verdens mest indflydelsesrige varme blanding: brombær, hindbær, garrigue og blød alkoholvarme. | 5 af 5 |
| Grenache Blanc | Vigtig | Fyldig og fennikelkrydret med lav syre og bred, rund tekstur. | 4 af 5 |
| Mourvèdre | Vigtig | Læder, vildt og fast tannin, der giver blandingerne rygrad og lagringsevne. | 4 af 5 |
| Muscat Blanc a Petits Grains | Vigtig | Beaumes-de-Venise giver forstærket sødvin med orangeblomst og fersken. | 4 af 5 |
| Syrah | Vigtig | Bidrager med sort peber, violer og mørk frugtdybde i de varme blandinger. | 4 af 5 |
| Carignan | Vigtig | Mørk og syrestram fra de ældste marker, ofte kulsyremacereret. | 3 af 5 |
| Cinsault | Vigtig | Let og duftende med saftig rødfrugt - uundværlig i Tavels roséer. | 3 af 5 |
| Clairette | Meget vigtig | Blomstret og let bitter med den friske syre, blandingerne har brug for. | 3 af 5 |
| Marsanne | Vigtig | Fyldig, voksagtig og honningmelonagtig med lav syre. | 3 af 5 |
| Roussanne | Vigtig | Kamille, pære og fin syre i de mest seriøse hvidvinsblandinger. | 3 af 5 |
| Vermentino | Vigtig | Lokalt kaldet Rolle: citrus, salt bid og god friskhed i hvidvinene. | 2 af 5 |
| Viognier | Vigtig | Abrikos og blomster med fyldig mundfylde i de hvide blandinger. | 2 af 5 |
Mere info
Klima
Sydrhône har et varmt middelhavsklima med tørre somre og milde vintre. Mistralen blæser regelmæssigt fra nord gennem den åbne dal og hjælper med at holde vinmarkerne tørre og sunde.
Jordbund og voksesteder
De kendte galets roulés, store runde flodsten, ligger blandt andet i Châteauneuf-du-Pape og optager varme om dagen. Andre steder findes sand, ler, kalk og jernholdige safres, som giver forskellige forhold for Grenache og områdets øvrige druer.
Typiske druesorter
Grenache er hoveddruen i mange røde blends, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvidvinene kan bygge på Grenache Blanc, Clairette, Roussanne og Marsanne. Tavel laver udelukkende rosé, mens Beaumes-de-Venise er kendt for Muscat.
Typiske produktionsmetoder
Rødvinene er ofte blends, hvor Grenache giver frugt og fylde, mens Syrah og Mourvèdre bidrager med farve og struktur. Appellationerne omfatter også rosé og sød, forstærket Muscat; metoden følger den enkelte vintype.
Vinstile
Sydrhône spænder fra frugtige Côtes du Rhône-vine til mere koncentrerede og lagringsværdige blends fra Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Vacqueyras. Tavel er en roséappellation, og Beaumes-de-Venise laver sød Muscat.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Sydlige Rhône fra Montélimar mod Avignon og videre; de bredere 44-46 grader nord dækker hele Rhône-dalen. Målepunkt (Sydrhone): Avignon, 43,91 grader nord. |
| Højde over havet | Primært dalbund, flodterrasser og lave bakker; højden varierer lokalt. Målepunkt (Sydrhone): Avignon, 34 m over havet. |
| Topografi/hælding | Den smalle nordlige dal åbner sig mod et bredere og fladere landskab i syd. |
| Klimatype | Varmt middelhavsklima med tørre somre, milde vintre og Mistral. Regional type: Udpræget middelhavsklima (varmt og tørt); Winkler-zone: Region IV. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | 19,7 grader C i vækstsæsonen ved Avignon. |
| Diurnal range | Mindre på de varme, lave marker og større på højere voksesteder. |
| Nedbørsfordeling | Somrene er tørre; regnen falder især i forår og efterår, med risiko for kraftige efterårsbyger. Målt nedbør: 677 mm i vækstsæsonen; september 117 mm i høstmåneden ved Avignon. |
| Solskinstimer | Mange soltimer i den sydlige del af dalen. Årligt solskinstal: ~2.500 - 2.650 t/år. |
| Jordtype(r) | Runde flodsten, sand, ler, kalk og jernholdige safres varierer mellem appellationerne. |
Overordnede regioner
Rhone
Resumé
Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.
Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.
I en smagning
Nordrhône giver rød Syrah med peber, mørk frugt, fast struktur og et køligere mineralsk præg; hvidvinene er på Viognier eller Marsanne og Roussanne. Sydrhône er varmere og mere generøs, ofte med Grenache-dominerede blends af moden frugt og krydderi. Tavel skiller sig ud som roséområde.
Underordnede regioner
Beaumes-de-Venise AOC/AOP
Resumé
Beaumes-de-Venise producerer røde vine på Grenache, Syrah og andre Rhône-druer. Grenache skal udgøre mindst 50 procent, Syrah 25-50 procent og andre druer højst 10 procent.
Vinmarkerne ligger på skråninger ved Dentelles de Montmirail i 100-600 meters højde. Vinene er kraftige, krydrede og frugtige.
I en smagning
Den røde Beaumes-de-Venise er fyldig og krydret med Grenache-præget frugt og fast struktur. Stenede kalkskrænter ved Dentelles de Montmirail bidrager med mineralitet; vinen vinder ofte ved tre til otte års lagring.
Chateauneuf-du-Pape AOC/AOP
Resumé
Châteauneuf-du-Pape ligger på et plateau på Rhône-flodens venstre bred cirka 10 km nord for Avignon. Appellationen dækker cirka 3.132 ha i Châteauneuf-du-Pape og dele af Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues.
Rødvinene udgør cirka 93 procent af produktionen. De vigtigste druer er Grenache, Mourvèdre, Syrah og Cinsault. De hvide laves især på Grenache Blanc, Clairette, Roussanne og Bourboulenc. Lovgivningen tillader 13 druesorter, eller 14 hvis Grenache Blanc tælles særskilt.
I en smagning
Rød Châteauneuf-du-Pape er fyldig og varm med mørk og rød frugt, garrigue, læder og krydderi. Grenache giver generøs frugt og alkohol; Syrah og Mourvèdre kan tilføre mørkere frugt, tannin og struktur. Hvidvinene er fyldige og teksturerede med honningpræg.
Crémant de Die AOC/AOP
Resumé
Crémant de Die blev indført i 1993 og laves efter metoden med andengæring på flaske. Vinen skal indeholde mindst 55 procent Clairette Blanche og mindst 10 procent Aligoté. Muscat må udgøre højst 10 procent.
I en smagning
Crémant de Die er tør og mousserende med et tydeligt druepræg under fersken, abrikos og kaprifolie. Clairette giver friskhed, mens Muscat kan forstærke den aromatiske, næsten blomsteragtige karakter.
Gigondas AOC/AOP
Resumé
Gigondas ligger ved foden af Dentelles de Montmirail og dækker cirka 1.191 ha. Produktionen er 99 procent rødvin og 1 procent rosé.
Grenache skal udgøre mindst 50 procent, ofte mere, mens Syrah og Mourvèdre supplerer. Vinene er kraftige, krydrede og lagringsværdige og sammenlignes ofte med Châteauneuf-du-Pape.
I en smagning
Gigondas er mørk, kraftig og varm med brombær, sort oliven, garrigue, læder og jordkrydderi. Tanninerne er faste som unge, men efter fire til otte år bliver frugt og struktur mere harmoniske; de bedste kan lagre længere.
Lirac AOC/AOP
Resumé
Lirac ligger i Gard på Rhône-flodens højre bred og dækker cirka 854 ha. Appellationen producerer hvid-, rosé- og rødvine. Rødvinene udgør cirka 85 procent og har fået større betydning end tidligere.
Røde Lirac-vine har noter af blomme, mirabelle og anis samt god struktur. Hvidvinene er frugtagtige og bør drikkes unge, mens rosévinene har røde frugter, mandel og kirsebærsten.
I en smagning
Rød Lirac er varm og mørkfrugtet med garrigue, krydderi og blødere tanniner end den tungere Châteauneuf-du-Pape-stil. Hvidvinene er florale og citrusfriske, og rosé er lys, tør og frugtdrevet.
Muscat de Beaumes-de-Venise AOC/AOP
Resumé
Muscat de Beaumes-de-Venise er en Vin Doux Naturel på Muscat à Petits Grains Blanc og Noir. Druerne håndplukkes ved optimal modenhed og skal have mindst 252 g sukker pr. liter.
Vinene skal have mindst 15 procent alkohol og 100 g restsukker pr. liter. Farven kan være strågul, rosé eller purpurrød. Appellationen dækker cirka 305 ha.
I en smagning
Vinen er sød og aromatisk med drue, appelsinblomst, fersken og krydderi. Den naturlige restsødme og mindst 15 procent alkohol giver fylde; friskheden og Muscats parfume holder udtrykket levende.
Vigtige druer i regionen
Tavel AOC/AOP
Resumé
Tavel ligger nordvest for Avignon og producerer udelukkende rosévin fra cirka 887 ha i Tavel-kommunen. Appellationen bruger blandt andet Grenache Noir, Cinsault, Clairette, Picpoul, Bourboulenc, Mourvèdre, Syrah, Carignan og Calitor.
Vinene har farver fra lys til mørkerød og aromaer af røde frugter, kirsebærsten og ristede mandler. De fleste drikkes unge.
I en smagning
Tavel er en dybere lakse- til kobberrosa end den lyse Provence-stil. Vinen er tør, fyldig og struktureret med jordbær, grapefrugt, urter og en saltet, mineralsk tone. Den fungerer bedst til mad og kan udvikle mere kompleksitet efter et års flaskelagring.
Vacqueyras AOC/AOP
Resumé
Vacqueyras ligger øst for Orange i kommunerne Vacqueyras og Sarrians og dækker cirka 1.474 ha. Produktionen består af cirka 94 procent rødvin, 1 procent rosé og 5 procent hvidvin.
Rødvinene skal indeholde mindst 50 procent Grenache og mindst 20 procent Mourvèdre, mens Grenache, Mourvèdre og Syrah tilsammen skal udgøre mindst 90 procent. Hvidvinene laves på Clairette, Grenache Blanc, Bourboulenc, Roussanne, Marsanne og Viognier.
I en smagning
Rød Vacqueyras er fyldig og struktureret med mørk frugt, garrigue, krydderi og faste tanniner. Foden af Dentelles giver ofte et lidt køligere, mere mineralsk udtryk end Châteauneuf-du-Pape. De hvide vine er florale og teksturerede.